Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

280 Temperaturforholdene paa Jordkloden. synes at spille en væsentlig Rolle, og den er derfor langtfra eens- formig paa alle Steder. En historist Oversigt over de forftjellige iagttagelser, ved hvilken man er kommen til det ovenfor angivne Middelresultat, vil bedst oplyse dette. Den lærde Jesuit Kircher, hvis Skrifter ere affattede i Midten af det syttende Aarhundrede, gjor allerede i disse opmærksom paa den kjeridelig hoie Temperatur, hau havde iagttaget i de ungarske Bjergværker. Noiagtige videnskabelige Maalinger af Varmeu i uuderjordifle Miner foretoges imidlertid forst 1740 af Gensanne i Chiromagnys Blygruber (Vogeserne) og viste som Resultat en Til- vant af een Grad for hver 57 Fod. 3 (Llntningen as forrige Aarhnndrede opdagede den deromte Saussnre ved sine Undersøgelser af Alpernes Gletschere blandt andet, at det paa enhver Tid af Aaret fortrinsviis var de nederste Lag af disse, der toede bort. Da han ikke kunde forklare sig denne Smeltning som frembragt paa anden Maade end ved den Jord- kloden selv iboende Varme, blev han derved ledet til at anstille en stor Mængde Forjog i dybe Gruber og Bjergværker for at udfinde Loven for Temperaturforogelsen i Jordklodens Indre. Efter Ud- faldet af forftjellige Forjog, som han anstillede i Saltværket i Bex, troede han da at kunne ansætte Jordvarmens regelmæssige Stigen til een Grad for hver 112 Fods Dybde. Et af de smukkeste og værdifuldeste Arbeider, som Videnskaben i siu Tid længe havde modtaget og som derfor ogsan dengang bragte Geologien et væsentligt Skridt fremad, skyldes dm lærde Cordier, der fortsatte sine Forgjæugeres Undersøgelser og med et aabeut Die for de forskjellige Mangler ved disse tilsidst (1828) kom til et Resultat, der i det Væsentlige ganske falder sammen med deu un- gjældeilde Opfattelse. Cordier viste nemlig, at uagtet deu iudre Jordvarme vel ikke tiltager lige stærkt eller i det samme Forhold paa ethvert Sted, saa voxer deu dog overalt som ufravigelig Regel mere og mere, jo længere man trænger ned i Jorden. I Minerne ved Carmeaux tiltog den een Grad for hver 108 Fods Dybde, i Gruberme ved Hittry ligesaameget ved 57 Fod og i Decize allerede ved 45 Fod. Som Middeltal troede han at kunne emsætte For- holdet til een Grad for hver 75 Fod.