Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
280 Temperaturforholdene paa Jordkloden.
synes at spille en væsentlig Rolle, og den er derfor langtfra eens-
formig paa alle Steder. En historist Oversigt over de forftjellige
iagttagelser, ved hvilken man er kommen til det ovenfor angivne
Middelresultat, vil bedst oplyse dette.
Den lærde Jesuit Kircher, hvis Skrifter ere affattede i Midten
af det syttende Aarhundrede, gjor allerede i disse opmærksom paa
den kjeridelig hoie Temperatur, hau havde iagttaget i de ungarske
Bjergværker. Noiagtige videnskabelige Maalinger af Varmeu i
uuderjordifle Miner foretoges imidlertid forst 1740 af Gensanne i
Chiromagnys Blygruber (Vogeserne) og viste som Resultat en Til-
vant af een Grad for hver 57 Fod.
3 (Llntningen as forrige Aarhnndrede opdagede den deromte
Saussnre ved sine Undersøgelser af Alpernes Gletschere blandt
andet, at det paa enhver Tid af Aaret fortrinsviis var de nederste
Lag af disse, der toede bort. Da han ikke kunde forklare sig denne
Smeltning som frembragt paa anden Maade end ved den Jord-
kloden selv iboende Varme, blev han derved ledet til at anstille en
stor Mængde Forjog i dybe Gruber og Bjergværker for at udfinde
Loven for Temperaturforogelsen i Jordklodens Indre. Efter Ud-
faldet af forftjellige Forjog, som han anstillede i Saltværket i Bex,
troede han da at kunne ansætte Jordvarmens regelmæssige Stigen
til een Grad for hver 112 Fods Dybde.
Et af de smukkeste og værdifuldeste Arbeider, som Videnskaben
i siu Tid længe havde modtaget og som derfor ogsan dengang
bragte Geologien et væsentligt Skridt fremad, skyldes dm lærde
Cordier, der fortsatte sine Forgjæugeres Undersøgelser og med et aabeut
Die for de forskjellige Mangler ved disse tilsidst (1828) kom til et
Resultat, der i det Væsentlige ganske falder sammen med deu un-
gjældeilde Opfattelse. Cordier viste nemlig, at uagtet deu iudre
Jordvarme vel ikke tiltager lige stærkt eller i det samme Forhold
paa ethvert Sted, saa voxer deu dog overalt som ufravigelig Regel
mere og mere, jo længere man trænger ned i Jorden. I Minerne
ved Carmeaux tiltog den een Grad for hver 108 Fods Dybde, i
Gruberme ved Hittry ligesaameget ved 57 Fod og i Decize allerede
ved 45 Fod. Som Middeltal troede han at kunne emsætte For-
holdet til een Grad for hver 75 Fod.