Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Temperatur-forholdene paa Jordkloden. 281 I Bjergværkerne i Erzgebirge har man i ti Aar uafbrudt fortsat en omfattende Række af Undersøgelser for at komme til en bestemt Kundskab om Steenarternes Temperatur i forskjellige Dybder. Thermometrene, der benyttedes til disse Forjog, vare alle med deres Kugle indesluttede i selve Klippemassen*) og anbragte i een og samme lodrette Linie. Iagttagelserne anstilledes i tyve forskjellige Miner og gjentoges med regelmæssige Mellemrum flere Gauge hver Maaued; af de saaledes iudsamlede Observationer bereguede man da Middeltallet for hver Maaned og for hvert Aar. I Tids- rummet fra 1821 til 1831 indsamlede man paa denne Maade henimod firehundrede forskjellige Iagttagelser fra Dybder, der laae mellem 60 og 1100 Fod. Som Udbytte af alle disse Arbejder konl Reich da til det Resnltat, at Temperaturen voxede een Grad for hver 125 Fod. I Uralbjergeues Miner har Kupffer anstillet en lignende Nakke Undersøgelser, hvoraf det fremgik, at Temperaturen voxede een Grad sor hver 60 Fod eller omtrent tiltog dobbelt saa hnrtigt som i Erzgebirge. I enkelte skotske Bjergværker har man derimod fnudet, at der udkrævedes mere end 190 Fod sor at bringe Thermoineteret til at stige 1 Grad, og i England har det viist sig, at Tempera-- turen voxer langt hurtigere i Steeuknlsgrnberne end i de Atiner, af hvilke man indvinder Metaller. En gjennemgaaende Uover- eensstemmelse i Resultaterne som denne er aabenbart et tilstrækkeligt Beviis for, at Iagttagelsen af Temperaturen i Miner og Gruber ikke er uogeu sikker og paalidelig Maade til at løse Sporgs- maalet paa. De artesiste Broude, der i vore Dage ere borede paa saa- mange forskjellige Steder i Europa, afgive et andet og meget naragtigere Middel end den ovenfor omtalte Fremgangsmaade til at udfinde Loven for Jordvarmens Tiltagen. Da Dybden af eu saadan Brond altid er uoie kjeudt, har mau selvfølgelig i Tem- *) Det gaaer nemlig ikke an at ophænge Thermometrene frit i Gruberne, da det stærke Lufttræk, som man for Sundhedens Skyld vedligeholder, Tilstedeværelsen af en stor Mængde Mennesker og Dyr og de mange Grubelys betydeligt forandre den Varme, som Luften i Gruberne faaer fra de> omgivende Steenarter.