Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

282 Temperaturforholdene paa Jordkloden. peratnren af det Vand, der strammer op gjennem Boreroret, et meget paalideligt Maal for Temperaturen af Jorden i den Dybde, fra hvilken Vandet kommer, da dette paa Grund af sin hurtige Fremsprudlen ikke i nogen folelig Grad vil tabe i Varme. Vandet, der vælder op af den artesiske Brond i Grenelle, som er 1743 Fod dyb, besidder saaledes en Varme af 27,7 Grader. Da Middeltemperaturen for Paris er 10,6 Grader, er Grenellevandet altsaa af Jorden bleven opvarmet 17,1 Grader, en Temperatur- forogelse, der fordeelt paa Brøndens hele Dybde svarer til en Til- væg af een Grad for hver 96 Fod. Vandet i den artesiske Brond i Passy, der er noget over 1800 Fod dyb, besidder i det Dieblik, det strømmer frem, en Barme af 28 Grader, hvilket omtrent giver det samme Resultat. Walferdin har sænket Thermometere, der ere saaledes con- strnerede, at de kunne modstaae Vandets uhyre Tryk, i flere artesiske Brondeö Borehuller og derved med en hoi Grad af Nøjagtighed maalt deres Temperatur. I Grenelles, Militærskolens og Saint- Audrv's (Euredepartementet) Broude fandt hau paa denne Maade en Temperaturstigning af een Grad for hver 93 Fod. I den forste af disse Brønde var Thermometeret ved tvende Forsøg naaet ned til en Dybde af henholdsmis 1200 og 1500 Fod, i den anden til 520 Fod og i den tredie til 760 Fod. De dybeste Boringer, man kjender, ere foretagne i Mondorf i Storhertugdømmet Luxemburg, og ved Neusalzwerk i Nærheden af Miudeu. Paa det forste Sted er man trængt ned til 2300 Fods og paa det andet til 2220 Fods Dybde. Varmeforogelsen i disse Bronde var henholdsmis een Grad for hver 93 og hver 96 Fod. Det er ved at sammenholde Resultaterne af disse for- skjellige Undersøgelser, at man tilsidst er bleven staaende ved en Temperatnrforogelse af een Grad for hver 100 Fod som det Middelforhold, i hvilket Jordvarmen stiger, idet man dog tillige erindrer, at den samme Tilvæxt paa enkelte Steder allerede ind- træder i en Dybde, der er en Trediedeel mindre, ja selv blot halv saa stor.