Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Temperaturforholdene paa Jordkloden.
283
Det er imidlertid aldrig i nogen meget betydelig Dybde,
man har kunnet anstille Undersøgelser i den hernævnte Retning,
da man ved de artesifke Brondboringer hidindtil ikke er kommet
synderlig længere ned end 23—2400, Fod, og de dybeste Miner
ikke gaae dybere ned end henimod 4000 Fod. Den umiddelbare
Maaling af den indre Jordvarme vil derfor, selv om den foretages
i den største tænkelige Dybde, vi kunne naae, aldrig kunne vise en
stærkere Varmestigning end 40 Grader i det Hoieste, og at bringe
Thermometeret saa dybt ned, at en Temperaturforogelse af deuue
Hvide er indtraadt, er i Birkeligheden ikke engaug hidindtil lyk-
kedes for Nogell. At der alligevel hersker en meget betydeligere
Varme i Jordklodens Indre, fremgaaer tilstrækkeligt af flere audre
geologiske Phænomeiier. Vattdet i flere Mineralkilder vælder saa-
ledes frem af Jorden i en saa ophedet Tilstand, at Temperaturen
endog kan stige indtil 90 Grader. De mærkelige vulkanske Damp-
kilder, der under Navn af Geysere forekomme paa det fjertte Is-
land, besidde endogsaa en Varme af mere end 100 Grader lige
paa det Punkt, hvor de bryde frem af Jorden, og i nogle faa
Fods Dybde viser Vandet i deres underjordiske Udbrudslanul endog
en Temperatur af 124 Grader. Deuue betydelige Varme har
Vandet aabeubart kun kunnet faae fra de dybtliggende Jordlag, fra
hvilke det kommer.
Et andet endnu mere betegnende geologisk Phænomen godtgjor
tilstrækkeligt, at der i Jordklodens Indre maa sindes en Varme af
idetmindste 1500 Grader. En stor Mængde Undersøgelser have
nemlig viist, at Lavamasserne, der ved Udbrud af Vesuv strømme
ud af dettes Krater og vælte sig uedad Bjergets Sider, besidde en
ganske overordentlig hot Barme. Kaster man saaledes Glas eller-
andre under sædvanlige Forhold endnu mere ildfaste Stoffer som
Basalt eller Granit i den flydende Lavastrøm, saa smelte de strax
ved Beröringen med Lavaen. Ved Udgravningerne i Herkulanum
og Pompeji har man flere Gange fmldet Gjettstaude som Jern-
stænger, Gardinboiler, Solv- og Guldmonter halvsmeltede i de
vulkanske Masser, som bedække disse Oldtidsbyer. Da Jern forst
smelter ved 1500 Grader, fremgaaer det altsaa af disse Jagt-
tagelser, at den udstrømmende Lava har havt en overordentlig hot