Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Temperaturforholdene paa Jordkloden. 283 Det er imidlertid aldrig i nogen meget betydelig Dybde, man har kunnet anstille Undersøgelser i den hernævnte Retning, da man ved de artesifke Brondboringer hidindtil ikke er kommet synderlig længere ned end 23—2400, Fod, og de dybeste Miner ikke gaae dybere ned end henimod 4000 Fod. Den umiddelbare Maaling af den indre Jordvarme vil derfor, selv om den foretages i den største tænkelige Dybde, vi kunne naae, aldrig kunne vise en stærkere Varmestigning end 40 Grader i det Hoieste, og at bringe Thermometeret saa dybt ned, at en Temperaturforogelse af deuue Hvide er indtraadt, er i Birkeligheden ikke engaug hidindtil lyk- kedes for Nogell. At der alligevel hersker en meget betydeligere Varme i Jordklodens Indre, fremgaaer tilstrækkeligt af flere audre geologiske Phænomeiier. Vattdet i flere Mineralkilder vælder saa- ledes frem af Jorden i en saa ophedet Tilstand, at Temperaturen endog kan stige indtil 90 Grader. De mærkelige vulkanske Damp- kilder, der under Navn af Geysere forekomme paa det fjertte Is- land, besidde endogsaa en Varme af mere end 100 Grader lige paa det Punkt, hvor de bryde frem af Jorden, og i nogle faa Fods Dybde viser Vandet i deres underjordiske Udbrudslanul endog en Temperatur af 124 Grader. Deuue betydelige Varme har Vandet aabeubart kun kunnet faae fra de dybtliggende Jordlag, fra hvilke det kommer. Et andet endnu mere betegnende geologisk Phænomen godtgjor tilstrækkeligt, at der i Jordklodens Indre maa sindes en Varme af idetmindste 1500 Grader. En stor Mængde Undersøgelser have nemlig viist, at Lavamasserne, der ved Udbrud af Vesuv strømme ud af dettes Krater og vælte sig uedad Bjergets Sider, besidde en ganske overordentlig hot Barme. Kaster man saaledes Glas eller- andre under sædvanlige Forhold endnu mere ildfaste Stoffer som Basalt eller Granit i den flydende Lavastrøm, saa smelte de strax ved Beröringen med Lavaen. Ved Udgravningerne i Herkulanum og Pompeji har man flere Gange fmldet Gjettstaude som Jern- stænger, Gardinboiler, Solv- og Guldmonter halvsmeltede i de vulkanske Masser, som bedække disse Oldtidsbyer. Da Jern forst smelter ved 1500 Grader, fremgaaer det altsaa af disse Jagt- tagelser, at den udstrømmende Lava har havt en overordentlig hot