Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

284 Temperatur-forholdene paa Jordkloden. Temperatur, og at det Indre af Jorden navnlig maa besidde en Varme af idetmiudste 1500 Grader. Det kan saaledes ausees som beviist, at Temperaturen i vor Klodes Indre bestandig tiltager, jo mere mau uærmer sig deus Midtpunkt, og umiddelbare Maalinger berettige os fremdeles til gjeuuemsuitlig at ansætte det Forhold, i hvilket Varmen stiger, til een Grad for hver hundrede Fod. Forudsat at Temperaturen be- standig vedbliver at tiltage indtil Jordklodens Midtpunkt i det samme eensformige Forhold, vil Følgen heraf altsaa være, at der i Jordens Centralkjerne maa findes en Varme af 195000 Grader og i en Dybde af mindre end en Halvtredsindstyvendedeel af Jor- dens Radius 7700 Grader, en Hede, der er stærk nok til at holde Lava og alle selv nok saa haarde og ildfaste Stecnarter i en flydende Tilstand, samt endelig, at der til en Temperatur af 100 Grader eller Vandets Kogepunkt udkræves en Dybde af I00O0 Fod eller paa et (sted, som Paris, hvor Middeltemperaturen om- trellt er 10 Grader, altsaa 9000 Fod*). Hvis det derfor i Henhold til det Ovenstaaeude eugaug i Fremtiden virkelig skulde lykkes Iugeuiorerne at drive de artesiske Boringer til cu Dybde af 10000 Fod, og der her findes vaud- foreude Lag, vilde mau altsaa umiddelbart fra Jordklodens Judre kunne erholde hele Floder af kogeude Baud og kuustig skabe im- pouereude Geysere, der vilde kuuue yde Jndustrieu uvurdeerlige Fordele ved udeu Bekostniug og. udeu uogensomhelst særlige Appa- rater at stille Vanddampenes mekaniske Kraft, Løftestangen i enhver nutidig industriel og techuisk Virksomhed, til dens Raadighed. *) Da Barmen imidlertid synes at. stige langsommere og langsommere, jo dybere vi komme ned, og det betydelige Tryk af den hele' ovenstaaende Vandmasse ogsaa maa tages med i Betragtning, vil Vandet dog sand- synligviis i Virkeligheden forst komme i Kog ved en ikke lidet hoiere Varmegrad end 100 Grader og altsaa ligeledes forst i en meget betyde- ligere Dybde end den herangivne.