Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

296 Temperatnrforholdkne paa Jordkloden. Den 13de Januar 1833 iagttog man to Jordstod i Linkoping i Sverrig, og Natten derefter horte Motalaelven op at flyde, saa at man knnde gaae over den med torre Fodder, inedens den ellers netop forer en meget betydelig Vandmasse i sin Flodseng. Undertiden opstaaer der ved Jordskjælvene store og dybe Revner i Jordskorpen, der endog kuune opnaae en Længde af flere Miil. Saadanue Revner og Spalter aadne sig ofte samtidig med Jord- stodene eller Rystelserne men lnkke sig derpaa ligesaa hnrtig igjen, idet de knuse de Byguiuger eller andre Gjenstaude, som de have opslugt, mellem deres Sidevægge. Mau har seet Mennesker for- svinde i slige Jordskjælvspalter og deres Lug kort efter blive slyngede op af det uhyggelige Svælg sammen med store Masser Vand. Vand, Dynd, forskjellige Luftarter, Rog, ja selv Flammer trænge sig overhovedet ikke sjeldent frem af de saaledes pludselig dannede Revner. Ved Catania saae man saaledes under Jordskjælvet 1818 varmt Vand blive kastet op i store Straaler af Aabninger i Jorden, og ved Ny-Madrid i Mississippidalett strømmede der hede Vand- dampe op fra flere Reimer. Ved Jordskjælvet i Messiua var det derimod Mudder og sort Rog, der valtede op af Jordeu, og ved Lissabous ødelæggelse 1755 steg der eu tyk Rogsoile og lueude Flammer op af eu Spalte, der havde dauuet sig i de uærliggeude Alsidrasbjerge; at disse Phæuomeuer stode i eu uoie og umiddelbar Forbindelse med Jordskjælvet, viste sig blandt audet tydeligt derved, at Rogen og Luerue forogedes i samme Forhold, som deu uuder- jordiske Tordeu og Stodeue bleve stærkere. Ved Jordskjælvet i Ny-Granada deu 16de November 1829 strømmede der eu stor Mæugde Kulsyreluft op as Revuer i Jordeu, hvorved Slanger, Rotter og audre ligueude Dyr, der gjerne opholde sig i Huler, bleve kvalte i et stort Antal. Luftudstromniugen er iovrigt vanskelig at iagttage, uaar deu foregaaer fra Jordeu, da Lliftarterne ttaturlig hurtigt blaude sig med deu atmosphæriske Luft udeu ved uoget ydre syuligt Tegu at robe deres Nærværelse. Anderledes forholder det sig derimod, uaar Luftudviklingeu studer Sted uuder Baud. Phæ- nomeuet viser sig da meget tydeligt, idet Vaudet syder og bruser og mægtige Luftblærer stige op og springe paa dets Overflade. Mau har troet at bemærke eu vis Sammenhæng mellem deu Luft-