Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Temperatur-forholdene paa Jordkloden. 297 udvikling, der foregaaer fra Bunden af Genfersoen, og de Jord- rystelser, der fra Tid til anden finde Sted i enkelte Strøg af Alpekjæden. Beretningerne om de i de forskjellige Lande foregaaede Jord- skjalv omhandle altid flere eller færre af de forskjellige Phanoniener, som vi i det Ovenstaaende have skildret. Det Forfljelligartede i Jordskjælvenes Virkninger gjor til en vis Grad flere af de gaade- fulde Naturbegivenheder, som de Gamle omtale i deres Skrifter, sandsynlige eller dog tænkelige. Hvem vilde saciledes i vore Dage vove bestemt at modsige Naturforskeren Plinius, ncmr han, be- raabende sig paa gamle historiske Beretninger, fortæller, at Sicilien engang i sin Tid er bleven skilt fra Italien ved et Jordskjælv? Er der tvertimod ikke meget, som taler for Sandsynligheden af en saadan Antagelse? Hvilke afgjorende Beviser bilde man vel kunne fremføre imod den samme Forfatters Paastand om, at Ben Cypern paa en lignende Maade er bleven losrevet fra Syrien, hvormed den formeentlig tidligere stal have været landfast, Euboa (Negro- pont) fra Bootien o. s. v.? Lader selv Tilstedeværelsen af den gaadefnlde Atlantiso, der ester de gamle ægyptiske Sagn engang i en udekjendt Fortid skal være forsvunden i Havet, sig fuldstændig benægte, naar man kan ailfore fuldkommen tilsvarende Kjends- gjerninger fra vor egen Tid? Nutidens Iagttagelser bekræfte og forklare overhovedet mange af Oldtidens Overleveringer, der hid- indtil kun ere blevne betragtede som Frngten af de ældste Folke- slags Vankundighed og barnlige Overtro. Det er klart, at der hverken gives noget Naturphænomen eller nogen selv nok saa morderisk menneskelig Opfindelse, der i Lobet af saa kort en Tid kan forvolde saa frygtelige ødelæggelser og berøve saamange Mennesker Livet paa een Gang som et Jordskjælv. Under Tiberius og Justiuns i Aarene 19 og 526 efter Christi Fodsel omkom der saaledes i Lilleasien og Syrien henimod 200000 Mennesker som Folge af Jordskjælv, og Middelalderens Krønike- skrivere omtale flere ligesaa skrækkelige Katastropher i de senere paafolgende Aarhnndreder. Jordst'jælvet i Sicilien 1693 kostede ikke mindre end 60000 Mennesker Livet, og neppe et Aarhundrede efter gik der 1783 atter 80000 Mennesker tilgrunde i de samme