Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
298
Temperaturforholdene paa Jordkloden.
Egne. Den voldsomme Jordrystelse 1755, der odelagde Lissabon
og strakte sig over en stor Deel af Jorden, medførte et Tab af
60000 Mennesker, og ved Jordskælvet i Riobamba 1797 anslaaes
Offreues Antal til mindst 40000. Det vilde være let at foroge
denne sørgelige Liste med endun flere lignende Exempler, men de
anførte Begivenheder vise tilstrækkeligt, hvor frygteligt Jordskjælvene
bestandig have grebet ind i Menneskeslægtens physiske Tilværelse.
Der forekommer neppe nogen Begivenhed i Naturen, der i
saa hot en Grad griber Menneskets Sjæl og overvælder dm med
Rædsel og Forfærdelse som dm herbeskrelme Fremtoning. Den
geniale Hnmboldt har paa en ligesaa sand som træffende Maade
skildret Aarsagen til det dybe og ejendommelige Indtryk, ethvert
Jordskjælv uvilkaarligt gjor paa os den forste Gang, vi ere Vidner
dertil. „Dette Indtryk, siger han nemlig, skyldes efter min For-
mening ingenlunde Erindringen om de Ddelæggelseris Skrækt'e-
billeder, som historiske Beretninger have fortalt os om, og som
Indbildningskraften oieblikkelig drager frem for vort Syn i rigeligt
Maal. Hvad der saa vidunderligt griber os, er navnlig Skuffelsen
i deu medfodte Tro paa „det Fastes", Jordskorpens, Ro og Ube-
vægelighed. Fra vor tidligste Barndom ere vi mutte til Modsæt-
ningen mellem Bevægeligheden af Vandet og Ubevægeligheden af den
Jordbund, paa hvilken vi staae, og alle vore Saudsers Vidnesbyrd
have stedse bestyrket os i denne Tro. Naar nu Jordbunden
pludselig bæver, træder en hidindtil nkjeudt Naturmagt os hemme-
lighedsfuldt unode som handlende, som den, der bevæger det Ube-
vægelige. Et Meblik tilintetgjor hele vort tidligere Livs Illusion.
Natnrens Ro har skuffet os; vi fole os henflyttede til Omraadet
af ukjendte odelæggende Kræfter, enhver Larm, selv den ringeste Be-
vægelse i Lnften, spænder vor Opmærksomhed, og ingen har længere
rigtig Tillid til den Jord, paa hvilken han træder. Den Larm,
der som oftest ganer fornd for eller ledsager Jordskjælvene, eller
som fremtræder uden folelige Jordrystelser, efterlader selv hos dem,
der ere vante til en skjælvende Jordbund, et dybt og alvorligt Ind-
tryk; med Angst venter man paa, hvad der vil folge efter den
underjordiske Bragen og Torden".