Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
298 Temperaturforholdene paa Jordkloden. Egne. Den voldsomme Jordrystelse 1755, der odelagde Lissabon og strakte sig over en stor Deel af Jorden, medførte et Tab af 60000 Mennesker, og ved Jordskælvet i Riobamba 1797 anslaaes Offreues Antal til mindst 40000. Det vilde være let at foroge denne sørgelige Liste med endun flere lignende Exempler, men de anførte Begivenheder vise tilstrækkeligt, hvor frygteligt Jordskjælvene bestandig have grebet ind i Menneskeslægtens physiske Tilværelse. Der forekommer neppe nogen Begivenhed i Naturen, der i saa hot en Grad griber Menneskets Sjæl og overvælder dm med Rædsel og Forfærdelse som dm herbeskrelme Fremtoning. Den geniale Hnmboldt har paa en ligesaa sand som træffende Maade skildret Aarsagen til det dybe og ejendommelige Indtryk, ethvert Jordskjælv uvilkaarligt gjor paa os den forste Gang, vi ere Vidner dertil. „Dette Indtryk, siger han nemlig, skyldes efter min For- mening ingenlunde Erindringen om de Ddelæggelseris Skrækt'e- billeder, som historiske Beretninger have fortalt os om, og som Indbildningskraften oieblikkelig drager frem for vort Syn i rigeligt Maal. Hvad der saa vidunderligt griber os, er navnlig Skuffelsen i deu medfodte Tro paa „det Fastes", Jordskorpens, Ro og Ube- vægelighed. Fra vor tidligste Barndom ere vi mutte til Modsæt- ningen mellem Bevægeligheden af Vandet og Ubevægeligheden af den Jordbund, paa hvilken vi staae, og alle vore Saudsers Vidnesbyrd have stedse bestyrket os i denne Tro. Naar nu Jordbunden pludselig bæver, træder en hidindtil nkjeudt Naturmagt os hemme- lighedsfuldt unode som handlende, som den, der bevæger det Ube- vægelige. Et Meblik tilintetgjor hele vort tidligere Livs Illusion. Natnrens Ro har skuffet os; vi fole os henflyttede til Omraadet af ukjendte odelæggende Kræfter, enhver Larm, selv den ringeste Be- vægelse i Lnften, spænder vor Opmærksomhed, og ingen har længere rigtig Tillid til den Jord, paa hvilken han træder. Den Larm, der som oftest ganer fornd for eller ledsager Jordskjælvene, eller som fremtræder uden folelige Jordrystelser, efterlader selv hos dem, der ere vante til en skjælvende Jordbund, et dybt og alvorligt Ind- tryk; med Angst venter man paa, hvad der vil folge efter den underjordiske Bragen og Torden".