Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Jordklodens Stilling og Bane i Verdensrummet. 21 vilde Mennesket i Virkeligheden have fundet Midler til med saa stor en Lethed at tilfredsstille sin ejendommelige Naturs forskjelligartede Krav og til paa en mere passende Maade at forberede sig til det evige Liv, der skal afløse dets jordiske Tilværelse. Ligesom de store Planeter er ogsaa Jorden ledsaget af en Drabant eller Biplanet. Man forstemer herved en egen Slags Himmellegemer, der som uadskillelige Følgesvende ere knyttede til de store Verdenskloder og bestandig ledsage dem paa deres Vei. Saturn og Uranus have otte Drabanter, Jupiter fire, medeus Jorden som eu Planet af Middelstørrelse kuu omkredses af een, nemlig Maanell. Afstanden mellem Maaueu og Jorden er orntreut 50,000 Mile, hvilket paa det Nærmeste er 400 Gauge mindre eud Veien til Solen. Med Herlsytt til sm Størrelse er Maarleu 50 Gange miudre eud Jorden, omkring hvilken dm fuldforer sit Kredslob i 28 Dage. Vi have nu i Korthed meddeelt Hovedtrækkene i det store Solsystem,' til hvilket vor egeu Klode horer, og den forfkjellige Charakteer af de talrige Stjertter, som vi om Natten see tiudre paa dm morke Himmel. Skjottdt deil uugjældende Verdettsbetragt- uittg i al siu Simpelhed baade tilfredsstiller Aattdeu og fuldstændig formaaer at tyde ethvert eildilu iagttaget Phauomen lige indtil de miudste Eukeltheder, vilde mau dog ikke destomindre alligevel tage nleget Feil, hvis mau troede, at hele denne smukke Lære strax udeu Modstand havde muldet Fodfæste i Mermeskeslægteus Be- vidsthed og Forestillingskreds. Hildet i vrange Forestilliuger havde deu menueskelige Forfængelighed i Forstuiugen læuge Oudt ved at forsoue sig med den Tauke, at Jordeu kun indtager eu uuderordnet Plads i det almindelige Verdeussystem. Der var iugen, som ret vilde troe, at vor Klode ikke skulde være det eueste Midtpuukt, om hvilket alt andet i Verden dreiede sig, og at de fjerne Himmel- legemer, der iagttages her fra Jordeu, skulde have nogeu auden Bestemmelse eud at glæde Meuueskets Vie ved at funkle og glimre paa deu flyfri Nattehimmel. Seuere hindrede en fejlagtig For- tolkning af et Sted i Biblen eu Tidlaug Sandheden fra at trænge igjeuuem, og det er overhovedet forst i de to sidste Aarhundreder