Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Temperaturforholdene paa Jordkloden. 331 Sletteland. Nitusinde Mennesker og en stor Mængde Kreaturer skulle være omkomne ved denne Begivenhed. Asken, der i flere Maaneder udkastedes af Skaptarjoklen, formørkede næsten Solen og fortes af Vinden heelt over til de flotske Der. En Maaned for det herbeskrevne Udbrud havde der i en Afstand af tredive Mile Sydvest for Cap Reykjanæs fundet et undersøisk Udbrud Sted, som bedækkede Havet med Pimpsteen og Afle i en Udstrækning af næsten fyrreogtyve Miil. En D, der var dannet af vulkanske Masser, skjod sig endogsaa op af Havet og blev strax taget i Be- siddelse af den danste Regjering, der gav den Navnet Nyo. Inden et Aars Forlob var den imidlertid atter forsvundet i Havet, og et farligt Rev var det eneste, der blev tilbage som Minde om den vulkanske Virksomhed paa Havbunden. Et ejendommeligt Phænomen, der staaer i en nær Forbindelse med Islands vulkanske Natur, er Bens overordentlige Rigdom paa varme Kilder, en Fremtoning, som i Storartethed langt over- gaaer alt, hvad man af lignende Art finder i det emrige Europa. Vandet i disse mærkværdige Kilder vælder paa nogle Steder frem i en vedvarende Strom, paa andre sprudler det derimod opad i en stodviis med kortere eller længere Mellemrum afbrudt Straale. De anseeligste af disse vulkanske Springvandskilder ere den store Geyser og Strokur, der kaste deres Vand mere end 150 Fod i Veiret, medens den lille Geyser og en stor Mængde andre mindre Kilder kun springe 20 til 30 Fod. I „Jordkloden forend Synd- floden" have vi allerede givet en udforlig Beskrivelse af de mærke- lige Phænomener, der vise sig ved den store Geyser, og skulle derfor ikke gjentage den her. De azoriske, canariske og capverdiske Der ere alle rige paa virksomme eller udslukke Vulkaner og have ofte lidt meget betydeligt af voldsomme Jordskjælv. Deu førstnævnte Dgruppe, Azorerne, er meget bjergfuld og tæller mange fremragende Punkter med den for vulkanste Dannelser eieudommelige Kegleform. Det sidste Udbrud, som ramte Verne, fandt Sted deu Iste Marts 1808, da der paa L-en St. George dannedes et mægtigt Krater, som senere efterfulgtes af 12 andre, der rasede til den 5te Marts men nogle Dage efter ganske ophorte. Paa de canariske Der var det