Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Temperaturforholdene paa Jordkloden.
331
Sletteland. Nitusinde Mennesker og en stor Mængde Kreaturer
skulle være omkomne ved denne Begivenhed. Asken, der i flere
Maaneder udkastedes af Skaptarjoklen, formørkede næsten Solen
og fortes af Vinden heelt over til de flotske Der. En Maaned
for det herbeskrevne Udbrud havde der i en Afstand af tredive Mile
Sydvest for Cap Reykjanæs fundet et undersøisk Udbrud Sted,
som bedækkede Havet med Pimpsteen og Afle i en Udstrækning af
næsten fyrreogtyve Miil. En D, der var dannet af vulkanske
Masser, skjod sig endogsaa op af Havet og blev strax taget i Be-
siddelse af den danste Regjering, der gav den Navnet Nyo. Inden
et Aars Forlob var den imidlertid atter forsvundet i Havet, og et
farligt Rev var det eneste, der blev tilbage som Minde om den
vulkanske Virksomhed paa Havbunden.
Et ejendommeligt Phænomen, der staaer i en nær Forbindelse
med Islands vulkanske Natur, er Bens overordentlige Rigdom paa
varme Kilder, en Fremtoning, som i Storartethed langt over-
gaaer alt, hvad man af lignende Art finder i det emrige Europa.
Vandet i disse mærkværdige Kilder vælder paa nogle Steder frem
i en vedvarende Strom, paa andre sprudler det derimod opad i en
stodviis med kortere eller længere Mellemrum afbrudt Straale.
De anseeligste af disse vulkanske Springvandskilder ere den store
Geyser og Strokur, der kaste deres Vand mere end 150 Fod i
Veiret, medens den lille Geyser og en stor Mængde andre mindre
Kilder kun springe 20 til 30 Fod. I „Jordkloden forend Synd-
floden" have vi allerede givet en udforlig Beskrivelse af de mærke-
lige Phænomener, der vise sig ved den store Geyser, og skulle derfor
ikke gjentage den her.
De azoriske, canariske og capverdiske Der ere alle
rige paa virksomme eller udslukke Vulkaner og have ofte lidt meget
betydeligt af voldsomme Jordskjælv. Deu førstnævnte Dgruppe,
Azorerne, er meget bjergfuld og tæller mange fremragende Punkter
med den for vulkanste Dannelser eieudommelige Kegleform. Det
sidste Udbrud, som ramte Verne, fandt Sted deu Iste Marts 1808,
da der paa L-en St. George dannedes et mægtigt Krater, som
senere efterfulgtes af 12 andre, der rasede til den 5te Marts men
nogle Dage efter ganske ophorte. Paa de canariske Der var det