Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
332
Temperatur-forholdene paa Jordkloden.
bekjendte 11796 Fod hole Pic de Teyde (see Fig. 20, S. 184)
tidligere en meget virksom Vulkan, men fra Begyndelsen af det
nuværende Aarhuudrede ere dets Udbrud fuldstændigt ophorte. Den
berømte Geolog Leopold v. Buch er engang ved et Besog paa
Bjerget steget mere end 700 Fod ued i dets udslukke Krater for
paa Stedet selv at studere Beskaffenheden as dets eruptive Masser
og Steenarternes indbyrdes Folgeorden. I den capverdiske Ngrnppe
findes paa Den Fuego en virksom Vulkan af henved 9000 Fods
Hende.
Galla pug osoerne i stille Hav ere alle af vulkansk Op-
rindelse og meget bjergfulde. Midtpunktet af disse Smaaoer ind-
tages sædvanlig af et højtliggende Krater, der paa Siderne er om-
givet med en stor Mæugde miudre vulkanske Kegler. Tolv af
Gallapagossernes Kratersvalg ere for Tideu i Virksomhed.
Sandwichsserne. Den største af Nerne i deuue Gruppe,
Hawaji, er Sædet for det mægtigste Krater, der existerer i hele
Verden. Ven er meget bjergfuld og et af dens hoieste Pnnkter,
det 12613 Fod hoie Mauna-Loa, er tillige en særdeles virksom
Bulkan. Det Krater, der indtager Toppen as Mauna-Loa, er ikke
meget betydeligt, men paa Siden af Bjerget findes der eu anden
vulkaufk Aabuing af en ganske overordentlig Størrelse, som af de
Jndfodte kaldes Kilauea. Dette uhyre Kratersvælg er 2 til 3
Mile i Omkreds og af en amphitheatralsk Form, idet dets Sider,
der bestaae af storknede Lavamasser, samle sig terrasseformigt ned
til Bunden. Fra den nederste Terrasse er der 600 Fod til denne,
der er opfyldt med smeltet Lava og danner et eneste Ildhav. Fra
Tid til auden, naar Vulkanen er rolig, bedækkes Lavasoen imidlertid
med stivnede Slagger, mellem hvilke den glodende Lava dog hist
og her vedbliver at danne storre eller mindre Soer. „Lyset, som
udstraaler fra den flydende Lava i disse Smaasoer, fortæller den
amerikanske Naturforsker Dana, er i den Grad stærkt, at det for-
melig dannede en Regnbue i de fugtige Skyer, der hvilede over
Krateret, medens vi opholdt os ved dets Rand. Lavamassen lignede
nærmest et oprort Hav. Den er næsten ligesaa tyndflydende som
Vand og vælter sig, hver Gang den er i Bevægelse, som sydende
Jldbolger ind mod den nederste Terrasses Fod. Undertiden steg