Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Temperaturforlwldene paa Jordkloden. ZZH den - i sin Heelhed lige til Terrassens Rand, i andre Oieblikke kastedes den paa enkelte Punkter i vældige Straaler 60 til 70 Fod op i Veiret. Efter ethvert saadant Udbrud synker den smeltede Lava dybere ned i Krateret, stivner paa Overfladen og bliver sort; men pludselig brister den saaledes dannede Skorpe paany, den glodende Masse skinner igjen frem gjennem talrige Revner, og de størknede Stykker svømme om paa Overfladen som Jisflagerne paa en Flod ved Tobrud. Alt dette foregaaer i Reglen ganske lydlost og uden at der samtidig mærkes Jordstod, da Krateraabningen er saa stor, at den vulkanske Spænding i Dybet vanskelig kan voxe til nogen betydeligere Grad". Det vilde være interessant at faae oplyst, om Lavamassens Stigen og Falden i Kilaueas Krater staaer i nogen Afhængighed af Maaneus Paavirkning, og om der altsaa her foregaaer noget Tilsvarende til Ebbe- og Flodphænomenerne i Oceanet, et Forhold, der i saa Fald vilde tale stærkt til Gunst for Professor Perreys Theori om Aarsagen til Jordskjælv og vulkanske Udbrud. En fransk Physiker, ved Navn Bravais havde for nogle Aar siden fattet den Beslutning at begive sig til Kilaueas Krater for paa Stedet selv at undersøge, om Bevægelsen af den glodende Lava- masse virkelig i Overensstemmelse med Perreys Paastand ligesom den periodiske Stigen og Synken af Verdenshavets Vandmasse betinges af Maaneus uexlende Phaser, men han dode uheldigviis, forinden hans Plan kom til Udførelse. Et nærforestaaende Udbrud af Kilauea bebudes sædvanlig ved en stærkt bølgende Bevægelse af den glodende Lava. Naar den underjordiske Ild, saaledes som det undertiden synes at være Til- faldet, ikke formaaer at skaffe sig Luft gjennem det store Krater, danner der sig en ny Aabning paa Siden af Hovedkeglen. Dette fandt til Exempel Sted 1859, da der i flere Maaneder vedblev at udstrømme Lava i store Masser gjennem en saadau nydannet Aab- ning. Fig. 45 viser os et Prospekt af Kilaueas Krater, der er gjengivet efter en Tegning af Dana og Wilkes. Marquesas-, Selskabs- og Venskabsoerne ere alle af vulkanst Oprindelse og tælle flere tildeels endnu virksomme Vul- kaner. Det samme gjælder om Den Bourbon i det indiske Hav,