Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
334
Temperaturforholdene vaa Jordkloden.
der besidder et ildsprudende Bjerg as mere end 6000 Fods Høide,
fra hvilket der efter Geologen Dusrencm idetmindste to Gange
aarlig finder Udbrud Sted.
Vi ville nu i Korthed gjennemgaae Række vulkanerne, til
hvilke vi forholdsviis idethele besidde langt mindre Kjendskab end
til de isolerede Vulkaner. De bedst kjendte ere Andeskjædens Vul-
kaner i Chili og Mexiko, der i Begyndelsen af dette Aarhundrede
bleve meget noiagtigt undersøgte af Humdoldt. Disse sidste ville
vi derfor omtale noget udførligere, medens vi efter Leopold v. Buchs
Exempel for de omuges Vedkommende blot ville indskrænke os til
at nævne de vigtigste.
Vulkanerne paa de græske Der ere de eneste, som i Europa
med Bestemthed kunne henfores til Rækkevulkanerue. Ved Ben
Santorin, en af de sydligste blandt Cykladerne, have de vulkauske
Kræfter næsten uafbrudt været i Virksomhed ligefra den ældste
historiske Tid, og forfljellige Smaaoer ere gjentagne Gange blevne
hævede op fra Havbunden i dens nmiddelbare Nærhed som Vidnes-
byrd om den underjordiske Ilds stadige Ulmen. Den sidste af disse
Hævninger, som vi have skildret udforlig i „Jordkloden forend
Syndfloden", fandt Sted i Anret 1866, da der under et heftigt
vulkansk Udbrud dukkede en ny D op af Havet, som forenede sig
med en af de ældre, paa samme Maade dannede Smaaoer.
Asiens Fastland tæller forholdsviis kun faa Rækkevulkauer
og mange iblandt dem have tilmed for lang Tid siden ophort at
være virksomme. De mærkeligste ligge i Kystkjadeu langs med det
rode Hav, i Elburskjædeu i Persien og i de mægtige Thian-Schan
Bjerge i det Indre af Asien. Paa Derne langs med Asiens ostlige
Kyst forekommer der derimod en stor Mængde Vulkaner, der med
kortere eller længere Mellemrum danne en fortløbende Række fra
Halvøen Kamschatka over Kurilerne, de japanesiske Der, Formosa,
Philippinerne og Molnkkerne til Sundaoerne. De fleste af disse
Bulkaner ere overordentlig virksomme, og mange af dem opnaae
tillige en meget betydelig Hoide. Kliutschew paa Kamtschatka er
saaledes over 15000 Fod hen, de japanesiske Der have flere Vul-
kaner, hvis Top ligger over Sneelinien, og paa Sundaoerne studes
mange ildsprudende Bjerge af mere end 10000 Fods Hoide. Lige--