Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
334 Temperaturforholdene vaa Jordkloden. der besidder et ildsprudende Bjerg as mere end 6000 Fods Høide, fra hvilket der efter Geologen Dusrencm idetmindste to Gange aarlig finder Udbrud Sted. Vi ville nu i Korthed gjennemgaae Række vulkanerne, til hvilke vi forholdsviis idethele besidde langt mindre Kjendskab end til de isolerede Vulkaner. De bedst kjendte ere Andeskjædens Vul- kaner i Chili og Mexiko, der i Begyndelsen af dette Aarhundrede bleve meget noiagtigt undersøgte af Humdoldt. Disse sidste ville vi derfor omtale noget udførligere, medens vi efter Leopold v. Buchs Exempel for de omuges Vedkommende blot ville indskrænke os til at nævne de vigtigste. Vulkanerne paa de græske Der ere de eneste, som i Europa med Bestemthed kunne henfores til Rækkevulkanerue. Ved Ben Santorin, en af de sydligste blandt Cykladerne, have de vulkauske Kræfter næsten uafbrudt været i Virksomhed ligefra den ældste historiske Tid, og forfljellige Smaaoer ere gjentagne Gange blevne hævede op fra Havbunden i dens nmiddelbare Nærhed som Vidnes- byrd om den underjordiske Ilds stadige Ulmen. Den sidste af disse Hævninger, som vi have skildret udforlig i „Jordkloden forend Syndfloden", fandt Sted i Anret 1866, da der under et heftigt vulkansk Udbrud dukkede en ny D op af Havet, som forenede sig med en af de ældre, paa samme Maade dannede Smaaoer. Asiens Fastland tæller forholdsviis kun faa Rækkevulkauer og mange iblandt dem have tilmed for lang Tid siden ophort at være virksomme. De mærkeligste ligge i Kystkjadeu langs med det rode Hav, i Elburskjædeu i Persien og i de mægtige Thian-Schan Bjerge i det Indre af Asien. Paa Derne langs med Asiens ostlige Kyst forekommer der derimod en stor Mængde Vulkaner, der med kortere eller længere Mellemrum danne en fortløbende Række fra Halvøen Kamschatka over Kurilerne, de japanesiske Der, Formosa, Philippinerne og Molnkkerne til Sundaoerne. De fleste af disse Bulkaner ere overordentlig virksomme, og mange af dem opnaae tillige en meget betydelig Hoide. Kliutschew paa Kamtschatka er saaledes over 15000 Fod hen, de japanesiske Der have flere Vul- kaner, hvis Top ligger over Sneelinien, og paa Sundaoerne studes mange ildsprudende Bjerge af mere end 10000 Fods Hoide. Lige--