Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Temperaturforholdene paa Jordkloden. 337 besidder i Mexiko et ikke ringe Antal ildsprudende en Vulkanrække, som under 19 Graders nordlig tvers over Landet fra Best til Dst. De ansee- været i uafbrudt Virksomhed siden Aaret 1580 og oftere odelagt den nærliggende By Guatemala, Hovedstaden i Republiken. Da denne ulykkelige By i Aaret 1773 var bleven opslugt af Jorden, blev den paany opbygget sire Mile ostligere paa en frngtbar og naturstjon Højslette, hvor den dog sandsynlig alligevel i Tidens Lob vil komme til at lide den samme sørgelige Skjæbne som dens ulykke- lige Forgjængere. Nordamerika Bjerge, der danne Brede strækker sig ligste og meest bekjendte Puukter i demle mærkværdige Vulkankjade er Orizaba, Popocatepetl, Jorullo og Colima. Popocatepetl, der ikke ligger langt fra Byen Mexiko, er høiere end Moutblauc, idet dens Top rager 17172 Fod op over Havet. Vulkauen havde jævnligt tidligere voldsomme Udbrud, men i det sidste Aarhundrede udstøder den kun Rog og Dampe. Den er ofte bleven undersøgt af Videnskabsmand,.blandt andet ogsaa af Hum- boldt, der var den Forste, som maalte dens Høide. Vulkanen Jornllo har forsi dannet sig i den nyere Tid. I Iunimaaned 1759 mærkede Beboerne af dm frugtbare og med rige Plantager bedækkede Velladolidslette, der laae sex Dagsmarscher fra Mexiko, pludselig et underjordisk Iordstod, efter hvilket der paa- fnlgte et heftigt Jordskjælv, som med korte Afbrydelser varede ved i tvende Maaneder. Efter Udløbet af denne Periode ophorte Rystel- serne, og Egnens Beboere havde netop atter i Haad om Ro og Fred begyndt at tage fat paa deres vanlige Sysler, da der pludselig om Natten mellem den 28de og 29de September paaily indtraf et stærkt vulkansk Jordstod og samtidig en Strækning af flere Miil i Gjenuemsuit langsomt hævede sig til eu ikke ubetydelig Høide. Fra Toppen af det saaledes dannede Bjerg opsteg der vulkanske Dampe, og hele det omliggende Terrain bolgede under Rystelserne op og ned som Havets Overflade i Stormveir. En stor Mængde kegle- formige Smaahoie af 10 til 20 Fods Hvide skjod sig overalt i Beiret og bedækkede Sletten ligesaa tæt som Muldvarpeskud, idet de suart aadnede sig paa Spidseu, suart atter lukkede sig. Tilsidst revnede Bjergets Top og udgjod en mægtig Strom af flydende Jordkloden efter Syndfloden.