Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Emne: Efter den franske Originals tredie Oplag

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
338 Temperaturforholdene paa Jordkloden. Lavamasse, medens samtidig Luer og Rog stege op af det uy- dannede Krater for end mere at forhore det Rædselsfulde i den storartede Natursceile. Udbrudet varede næsten i et heelt Aar. Det tog derpaa grad- viis af meil er aldrig fuldstamdig ophort, og endim den Dag idag udsettder Jorullo en luende Rogsoile. Hele det omliggeude Terrain er tæt besat med vulkanske Smaakegler i tusindeviis, der af de Indfødte kaldes „Horuitos" (Smaaovne) og bestandig udstode Rog og Damp. To Floder, der tidligere gjennemstrommede Sletten, tabe sig nu i et dybt Svælg men træde atter frem for Dagens Lys et laugt Stykke Vest for deres tidligere Leie. Det er sand- synligt, at de passere en vulkanst Gang under Jorden, eftersom deres Vemb, uaar det atter kommer tilsyue, er ophedet til 53 Grader. Fig. 47 viser os Vulkanen Jorullo i dens nuværende Tilstand efter en Tegning af Alexander Humboldt. Vestindiens Ver ere næsten alle bjergrige og af vulkanst Op- rindelse, og paa de smaa Antiller findes en Række af deels virk- somme, deels udbrændte Vulkaner, fra hvilke der ofte og undertiden ligesom skifteviis er skeet voldsomme Udbrud. De meest bekjendte Kratere ligge paa Gnadeloupe, Saint Christophe, Martinigue og St. Vincent, hvis frygtelige Udbrnd den 27de April 1812 vi allerede i det Foregaaende have havt Lejlighed til at omtale. De vulkanske Kræfter ere ogsaa undertiden i Virksomhed under Havbuuden og give derved Anledning til Hævuinger af denue, ja selv til Vulkaudaunelse midt i Havet. Det er ikke saa sjeldent, at der opstaaer underso iske Vulkaner, og at der af de fra disse udkastede Lavamasser danner sig Der as anseelig Størrelse og Hoide. Flere af de nuexisterende storre Ner som f. Ex. Island og Sicilien maae saaledes hovedsagelig antages at skylde vulkanske Udbrnd deres Oprindelse. Det er imidlertid dog kim sjeldent, at de paa denne Maade opstaaede Der beholde nogen lang Tilværelse, da de lose Masser, af hvilke de ere daunede, i Reglen temmelig hurtig ned- brydes af Bolgerne, og Åerne derved efter kort Tids Forlod atter forsvinde i Havet.