Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
338
Temperaturforholdene paa Jordkloden.
Lavamasse, medens samtidig Luer og Rog stege op af det uy-
dannede Krater for end mere at forhore det Rædselsfulde i den
storartede Natursceile.
Udbrudet varede næsten i et heelt Aar. Det tog derpaa grad-
viis af meil er aldrig fuldstamdig ophort, og endim den Dag idag
udsettder Jorullo en luende Rogsoile. Hele det omliggeude Terrain
er tæt besat med vulkanske Smaakegler i tusindeviis, der af de
Indfødte kaldes „Horuitos" (Smaaovne) og bestandig udstode Rog
og Damp. To Floder, der tidligere gjennemstrommede Sletten,
tabe sig nu i et dybt Svælg men træde atter frem for Dagens
Lys et laugt Stykke Vest for deres tidligere Leie. Det er sand-
synligt, at de passere en vulkanst Gang under Jorden, eftersom
deres Vemb, uaar det atter kommer tilsyue, er ophedet til 53
Grader. Fig. 47 viser os Vulkanen Jorullo i dens nuværende
Tilstand efter en Tegning af Alexander Humboldt.
Vestindiens Ver ere næsten alle bjergrige og af vulkanst Op-
rindelse, og paa de smaa Antiller findes en Række af deels virk-
somme, deels udbrændte Vulkaner, fra hvilke der ofte og undertiden
ligesom skifteviis er skeet voldsomme Udbrud. De meest bekjendte
Kratere ligge paa Gnadeloupe, Saint Christophe, Martinigue og
St. Vincent, hvis frygtelige Udbrnd den 27de April 1812 vi allerede
i det Foregaaende have havt Lejlighed til at omtale.
De vulkanske Kræfter ere ogsaa undertiden i Virksomhed under
Havbuuden og give derved Anledning til Hævuinger af denue, ja
selv til Vulkaudaunelse midt i Havet. Det er ikke saa sjeldent, at
der opstaaer underso iske Vulkaner, og at der af de fra disse
udkastede Lavamasser danner sig Der as anseelig Størrelse og Hoide.
Flere af de nuexisterende storre Ner som f. Ex. Island og Sicilien
maae saaledes hovedsagelig antages at skylde vulkanske Udbrnd deres
Oprindelse. Det er imidlertid dog kim sjeldent, at de paa denne
Maade opstaaede Der beholde nogen lang Tilværelse, da de lose
Masser, af hvilke de ere daunede, i Reglen temmelig hurtig ned-
brydes af Bolgerne, og Åerne derved efter kort Tids Forlod atter
forsvinde i Havet.