Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
jordklodens stilling og Bane i Verdensrummet. 27 nerende Følge af større og mindre Stjerner, man tidligere ligefra Videnskabens forste Begyndelse havde tilkjendt den, og indskrænkede det blot til een eneste Drabant, nemlig Maanen, der ved at til- bagekaste Solens altid alene paa en enkelt Halvdeel af Jorden ad Gangeil faldende Straaler udbreder sit dæmpede og romantiske Lys over den i natligt Morke indhyllede Deel. I Fortalen til sit Værk udtrykker Coperuicns sig paa følgende Maade: „Jeg er vis paa, at de Lærde ville stadfæste Sandheden af min Opdagelse, nuur de med behsrig Opmærksomhed have un- dersøgt de vægtige Beviser, jeg har aufort derfor. Lad uvidende og tankeløse Personer knu hente saamange Indvendinger, de have Lyst til, fra dm hellige Skrift, hvis Ord de ikke forstaae at tyde paa deil rette Maade, jeg foragter deres Angreb; thi uiathematifle Sporgsmaal kunne klin bedømmes af Mathematikere". Astronomett i Thoril tog i Virkeligheden heller ikke Feil, da hall sorudsaae, at der vilde reise sig cu voldsom Storm imod hans Lære. Kort for Udgivelsen af haus Bog havde saaledes Mmlkcn Riccioli opstillet eu heel Række Beviser imod Theorieil om Jordens Bevægelse; men halls Argumenter, der vare talrige il ok, eftersom de ikke beløb sig til mindre end syvoghalvfjerdsindstyve, overgik blot hiuauden i Taabelighed. „Vilde vel Fuglene, siger saaledes til Exempel Pater Riccioli, virkelig vove at svinge sig op imod Himle«, naar de imedens saae Jorden lobe bort fra dem"? Af en^Prove som denne kan enhver uden Vanskelighed vistnok selv slntte sig til Resten. Copernicus's Værk om Himmellegemernes Bevægelser blev naturlig erklæret for kjættersk af Jnkvisitionstribuualet i Rom. Da Pater Boscowich i Aaret 1746 udgav eu Afhaudliug i Rom om Kometernes Baner, udtrykte han sig derfor ogsaa klogelig paa sslgeude Maade: „Hvad mig for mit Vedkommende angaaer, da betragter jeg Jorden som ubevægelig. For Tydelighedens Skyld vil jeg imidlertid lade, som om deil bevæger sig ..Da War- schau i 1829 reiste Copermcus en Miudestotte, var der heller ikke eil eneste Præst, som havde Mod til at forrette Gudstjenesten i denne Anledning. Copermcus var jo dod uden at have angret!