Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
jordklodens stilling og Bane i Verdensrummet.
27
nerende Følge af større og mindre Stjerner, man tidligere ligefra
Videnskabens forste Begyndelse havde tilkjendt den, og indskrænkede
det blot til een eneste Drabant, nemlig Maanen, der ved at til-
bagekaste Solens altid alene paa en enkelt Halvdeel af Jorden ad
Gangeil faldende Straaler udbreder sit dæmpede og romantiske Lys
over den i natligt Morke indhyllede Deel.
I Fortalen til sit Værk udtrykker Coperuicns sig paa følgende
Maade: „Jeg er vis paa, at de Lærde ville stadfæste Sandheden
af min Opdagelse, nuur de med behsrig Opmærksomhed have un-
dersøgt de vægtige Beviser, jeg har aufort derfor. Lad uvidende
og tankeløse Personer knu hente saamange Indvendinger, de have
Lyst til, fra dm hellige Skrift, hvis Ord de ikke forstaae at tyde
paa deil rette Maade, jeg foragter deres Angreb; thi uiathematifle
Sporgsmaal kunne klin bedømmes af Mathematikere".
Astronomett i Thoril tog i Virkeligheden heller ikke Feil, da
hall sorudsaae, at der vilde reise sig cu voldsom Storm imod hans
Lære. Kort for Udgivelsen af haus Bog havde saaledes Mmlkcn
Riccioli opstillet eu heel Række Beviser imod Theorieil om Jordens
Bevægelse; men halls Argumenter, der vare talrige il ok, eftersom
de ikke beløb sig til mindre end syvoghalvfjerdsindstyve, overgik blot
hiuauden i Taabelighed. „Vilde vel Fuglene, siger saaledes til
Exempel Pater Riccioli, virkelig vove at svinge sig op imod Himle«,
naar de imedens saae Jorden lobe bort fra dem"? Af en^Prove
som denne kan enhver uden Vanskelighed vistnok selv slntte sig til
Resten.
Copernicus's Værk om Himmellegemernes Bevægelser blev
naturlig erklæret for kjættersk af Jnkvisitionstribuualet i Rom. Da
Pater Boscowich i Aaret 1746 udgav eu Afhaudliug i Rom om
Kometernes Baner, udtrykte han sig derfor ogsaa klogelig paa
sslgeude Maade: „Hvad mig for mit Vedkommende angaaer, da
betragter jeg Jorden som ubevægelig. For Tydelighedens Skyld
vil jeg imidlertid lade, som om deil bevæger sig ..Da War-
schau i 1829 reiste Copermcus en Miudestotte, var der heller ikke
eil eneste Præst, som havde Mod til at forrette Gudstjenesten i
denne Anledning. Copermcus var jo dod uden at have angret!