Jordkloden Efter Syndfloden 1869

26 Jordklodens Stilling og Bane i Verdensrummet. Planeterne Mercnr og Venus en egen kredsende Bevægelse om Solen som Midtpunkt og indrommede saaledes idetmindste dem, hvad man frakjendte Jorden. Denne ejendommelige Theori, der ligesom antyder det forste Skridt henimod den nyere Opfattelse, kaldes det ægyptiske System. I intet af disse Systemer er der imidlertid, som det vil sees, levnet Kometerne nogen Plads, og det vilde i Virkeligheden heller ikke have været let at anbringe disse tilsyneladende regellost om- flakkeilde Himmellegemer imellem alle de forskjellige Krystalhimle. Kometertte, „Vagabnnderne i Solsystemet", som Lord Wrottesley ikke uvittigt kalder dem, vilde let afstedkomme megen Fortræd i hele demle skrøbelige Glasbygniug, hvis mail sklilde tage dem med. Det var Nicolaus Coperuicus, en polsk Domherre, der levede i det femtende Aarhundrede, hvem den udødelige Wre var forbeholdt at omstyrte hele det her skildrede Væv af Vildfarelser og efter med siu geniale Aauds skarpe Kritik at have ssnderhugget de ptolemæiske Epicyklers gordiske Knude at grundlægge et nyt System, der er Basis for hele den nngjaldende videnskabelige Be- tragtningsmaade nf Verdeusbygniugeu. Nicolaus Coperuicus bar fodt 1472 i den preussiske By Thorn men offentliggjorde forst i Anret 1543, det vil altsaa sige i sine sidste Leveaar, det beromte Værk, der kuldkastede den alexan- drinsk«.' Skoles forældede Lære og opstillede et nyt System, der er Grnndlaget for hele deil senere Verdeusbetragtning. Værket kaldtes paa Titelbladet: De orbium eoslestium rsvolutionibu8 (om Him- mellegemernes Kredslob) og var dediceret til Pave Paul den Tredie. Forfatteren selv saae imidlertid forst paa sit Dodslcie det forste Exemplar af dette hans eget Arbeide trykt. Coperuicus betragtede Solen som Midtpunktet i Verdens- systemet, medens Planeterne, til hvilke han ogsaa henregnede Jorden, i regelmæssige Bauer kredsede omkring dette ubevægelige Himmel- legeme. Han tillagde endvidere Jordeu eu Dreiniugobevægelse om dens Axe, der tilendebragtes i Lobet af fireogtyve Timer, eil An- tagelse, der let og naturligt forklarede Stjernernes tilsyneladende daglige Vandriuger over Himmelhvælvingen. Deu beromte Astro- nom berøvede saaledes med et Pennestrøg Jorden hele det impo-