Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Kilder, Floder og Soer. 353 Frugtbarhed netop beroer paa en passende Forsyning med Vand, overalt frembyde en trøstesløs Afvexling af Oversvømmelse og Tørke. Det er netop de overste porose Jordlags Evne til at optage Vand, der forebygger disse fordærvelige Aderligheder, idet de paa Grund as den nævnte Egenskab virke som Beholdere, der i den fugtige Aarstid opsamle en stor Deel af den faldende Regnmængde for senere i den torre Aarstid at afgive sine uudtømmelige Forraad til Bronde, Kilder og Bække. Paa denne Maade har Naturen sikkret os en stadig og regelmæssig Forsyning med Vand, der baade for Dyr og Planter er en lige nødvendig og uundværlig Livsbetingelse. Mange af de rigtstrommende Kilder, der af sig selv vælde frem af Jorden, have derfor ogsaa i sin Tid spillet en vigtig Rolle med Hensyn til Menneskeslægtens Samfundsliv og Udvikling, idet de have udgjort Midtpunkter, om hvilke man i Erkjendelsen af et rigeligt Vandforraads store Nytte og Betydning efterhaanden har slottet sig sammen i større eller mindre Samfund for alle at nyde Godt af den samme Velgjerning. Det Gaadefulde i de naturlige Kilders Oprindelse, den melodiske Rislen eller eenssormige Brusen, med hvilkeu de uudtømmelige Masser af krystalklart og veder- kvægeude Vand vælde frem af den tause Jord, og den Yppige Plantevæxt, der sædvanlig udvikler sig paa den fngtige Jordbund i Kildens umiddelbare Nærhed og smykker den langs med dens Lob, hensætter os umlkaarligt paa saadanne Steder i en ejendommelig drømmende og phantastisk Sindsstemning, der ligesom bringer Sjælen i et nærmere Forhold til den ydre, omgivende Natur. Mange Kilder besade maaskee netop af denne Grund allerede i Oldtiden et stort Ry, idet de betragtedes som Helligdomme, der stode under Gudernes særlige Beskyttelse. Hvem kjender saaledes ikke Hippokrene ved Foden af Helikonbjerget eller den castalske Kilde paa det klassiske Parnas? Grækenlands Kilder flyde efter al Sand- synlighed endnu paa de samme Steder som paa den Tid, da det gamle Hellas stod i sin fulde Blomst, men hvor forandrede ere ikke Omgivelserne? En ussel og fattig Landsby, der deboes af en flov og uvidende Befolkning, indtager i vore Dage det Sted, hvor fordum det stolte Delphi med sit berømte Apollotempel laae. Den hellige Kilde, der i sin Tid inspirerede Pythias Præstinde hendes Jordkloden ester Syndfloden. 23