Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Z54 Kilder, Floder og Soer. vise Orakelsprog, er nutildags indviet til Apostlen Johannes, til Wre for hvem der er opfort et lille Kapel ved det af et vildt Figentræ overskyggede Bassin. Vandet i dette udmærker sig ved en sandan Kjolighed, at man umlkaarligt foler en isnende Kulde gjennemfare Legemet, naar man et Meblik holder sin Haand eller Fod deri. Den berømte Kilde Arethusa sprudler endnu frem Paa Ithaka eller, som Den i vore Dage kaldes, Theaki et Par Miil fra Havet. Det lille Bassin, i hvilket dens friske og kjolige Vand samler sig, ligger paa et hoit Punkt, fra hvilket man nyder den herligste Ud- sigt over frugtbare Smaadale, skovklædte Fjeldskraaninger og det morkeblaa Hav med Grækenlands maleriste Bjerge i det Fjerne. Det var paa dette fortryllende Sted, som i vore Dage kun gjæstes af enkelte theakiske Gedehyrder, at Odysseus, Helten i det bekjendte homeriske Digt, for tretusiude Aar siden kom for at hvile sig og slukke siu Torst. Naturforskeren Dodwell, der har besogt Jthaka, roser Arethusas Vand for dets behagelige og vederkvægende Smag og krystalklare Reenhed. Vandet vælder frem af en mosklædt Klippe og samler sig strax i eil Beholder, der er et Par Alen dyb og omgivet af en lav Muur. I Aaret 1798 havde Franskmandene en Tidlang Den i deres Magt, og som Minde om deres Ophold paa Theaki seer man endnu Ordene: I-iberto, shiits, traleimito, (Frihed, Lighed og Broderskab), Revolutionens bekjendte Losen, ittdhuggede paa Klippevæggen, der hæver sig op over Kilden. Skjondt der kan findes Kilder i enhver Jordbund og i meget forfljellige Horder, forekomme de dog hyppigst i de lagdeelte Dan- nelser og paa lavere liggende Steder, hvor Vandet efterat være snnket ned langs et uigennemtrængeligt Lag kan samle sig og i en stadig Strom bryde frem for Dagens Lys. I Granit-, Gneis- og Skiferbjerge ere Kilder meget almiudelige, men de opnaae kun sjelden her nogen betydeligere Størrelse, fordi det nedsivende Vand paa Grnnd af de talrige Spalter og Revner i disse Steenarter altid deler sig i eil stor Mængde smaa Aarer, der sprudle frem overalt paa de meest forfljellige Puttkter. Bjerge af porose Steenarter som for Ex. Bulkailer, der bestaae as Lava, Pimpsteen og Aske, mangle næsten altid Kilder, da Vandet med Lethed trænger ned gjennem de løse Masser og forst, naar det naaer de dybereliggende faste