Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kilder, Floder og Soer.
355
Lag ved Foden af Bjerget, samler sig i en saadan Mængde, at
det kan bryde frem som Væld. Sandsteen lader ligeledes paa
Grund af sin Porositet Vandet langsomt sive igjennem sig og findes
derfor næsten altid jævnt fugtig overalt i sin indre Masse. I
Kalksteensbjerge begunstiges Kildedaunelsen navnlig af Kalkstenens
Tilbøjelighed til at forvittre, revne og adskilles, idet Vandet gjen-
nem de derved opstaaende talrige Kloster og Spalter trænger ned
til de underliggende vandtætte Mergellag, hvor det bliver staaende
og samler sig, indtil det tilsidst nodes til at skaffe sig Luft og
Aflod som Kilder. Det er af denne Grund, at man saa hyppigt
i de af Kalksteen daunede Bjerge seer rige og uudtømmelige Kilder,
der ofte allerede efter et gauske kort Lob autage Charakteren af
Floder, sprudle frem paa en Mængde forskjellige Steder.
En af de storste og meest berømte Kilder af den sidstnævnte
Art er Kilden i Vaucluse, der ligger fem Mile fra Avignon og
er bleven foreviget ved Petrarcas Digte. Naar man vil besøge
dette romantiske Sted, kommer man forst til en lille Landsby, ved
Siden af hvilken der hæver sig en hot og steil Klippe med Ruinerne
as en gammel Ridderborg, der med Urette har faaet Navn af
„Petrarcas Slot", paa sin Top. Kilden ligger en halv Fjerdingvej
^ra Byen i en snever Dal, der er omgivet af stelle Klippeskrænter
og i deu modsatte Ende lukket af eu fuldkommen lodret, mere
end 600 Fod.hot Fjeldvæg. Det er denue Omstændighed, der har
givet Dalen sit Navn, som kommer af det latinske vg-Hi8 elau8a,
paa Dattsk den lukkede Dal. Ved Foden af den omtalte Klippevæg
udspringer der omtrent en Snees Kilder, af hvilke flere udsende en
Vandstraale af Tykkelse som et voxent Meuneske om Livet. Vandet
fra disse Kilder samler sig i et kredsruudt Bassin af 60 Fod i
Tvermaal, der er omgivet af kæmpemæssige Klippestykker og lober
tragtformig til ued imod Bunden, som man hidindtil euduu ikke
har været istand til at uaae ved Maalingsforsog. Om Sommeren
og i torre Aar, naar der kun er lidt Vemd, seer Bassinet ud som
et dybt Svælg, der kun i sin nederste Deel er fyldt med Vand
som risler ud gjenuem Aabninger mellem de mosklædte Stene; i
den regnfulde Aarstid, naar Tilløbet-er stærkt, danner der sig der-
imod et Vandfald, idet Bassinet flyder over og udsender en mægtig
23*