Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Emne: Efter den franske Originals tredie Oplag

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Kilder, Floder og Soer. 355 Lag ved Foden af Bjerget, samler sig i en saadan Mængde, at det kan bryde frem som Væld. Sandsteen lader ligeledes paa Grund af sin Porositet Vandet langsomt sive igjennem sig og findes derfor næsten altid jævnt fugtig overalt i sin indre Masse. I Kalksteensbjerge begunstiges Kildedaunelsen navnlig af Kalkstenens Tilbøjelighed til at forvittre, revne og adskilles, idet Vandet gjen- nem de derved opstaaende talrige Kloster og Spalter trænger ned til de underliggende vandtætte Mergellag, hvor det bliver staaende og samler sig, indtil det tilsidst nodes til at skaffe sig Luft og Aflod som Kilder. Det er af denne Grund, at man saa hyppigt i de af Kalksteen daunede Bjerge seer rige og uudtømmelige Kilder, der ofte allerede efter et gauske kort Lob autage Charakteren af Floder, sprudle frem paa en Mængde forskjellige Steder. En af de storste og meest berømte Kilder af den sidstnævnte Art er Kilden i Vaucluse, der ligger fem Mile fra Avignon og er bleven foreviget ved Petrarcas Digte. Naar man vil besøge dette romantiske Sted, kommer man forst til en lille Landsby, ved Siden af hvilken der hæver sig en hot og steil Klippe med Ruinerne as en gammel Ridderborg, der med Urette har faaet Navn af „Petrarcas Slot", paa sin Top. Kilden ligger en halv Fjerdingvej ^ra Byen i en snever Dal, der er omgivet af stelle Klippeskrænter og i deu modsatte Ende lukket af eu fuldkommen lodret, mere end 600 Fod.hot Fjeldvæg. Det er denue Omstændighed, der har givet Dalen sit Navn, som kommer af det latinske vg-Hi8 elau8a, paa Dattsk den lukkede Dal. Ved Foden af den omtalte Klippevæg udspringer der omtrent en Snees Kilder, af hvilke flere udsende en Vandstraale af Tykkelse som et voxent Meuneske om Livet. Vandet fra disse Kilder samler sig i et kredsruudt Bassin af 60 Fod i Tvermaal, der er omgivet af kæmpemæssige Klippestykker og lober tragtformig til ued imod Bunden, som man hidindtil euduu ikke har været istand til at uaae ved Maalingsforsog. Om Sommeren og i torre Aar, naar der kun er lidt Vemd, seer Bassinet ud som et dybt Svælg, der kun i sin nederste Deel er fyldt med Vand som risler ud gjenuem Aabninger mellem de mosklædte Stene; i den regnfulde Aarstid, naar Tilløbet-er stærkt, danner der sig der- imod et Vandfald, idet Bassinet flyder over og udsender en mægtig 23*