Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Kilder, Floder og Soer. 359 der snaledes altid som nødvendig Betingelse forudsætte et vand- forende Lag med et højtliggende Afsnit, hvor Regn- eller Snee- vandet kan trænge ind, og et lavere liggende Parti, hvor Kildens Udbrudsaabniug findes. Som Exempel paa denne Slags naturlige Vandspring ville vi her blot nævne Loirets og Touvres Kilder, der springe frem fra dybe Huller, som af Egnens Beboere ansees for at være bundløse, og give saameget Vand, at de allerede lige ved deres Udspring kunne beseiles med Baade. Touvrestrommen, der falder i Charentefloden og alene tilforer denne Halvdelen af dens Vand, dannes af tre Kilder, der udspringe i en Kloft to Miil Dst for Angonløme, og besidder allerede ved disse Kilders Forening en Brede af 300 Fod og en Dybde af 6 Fod. De artesiske Brønde, som nu ere borede paa saamange for- skjellige Steder for at skaffe Vand, beroe tildeels paa det samme Princip. Er man nemlig ved at gjeunembore det overste, for Vand uigjenuemtrcrngelige Lag kommen ned til det underliggende porøse Lag paa et eller andet Sted af den ved dets Boining dannede Fordybning, vil det i samme ophobede Vand, der staaer under et betydeligt Tryk af alt det i det hoiere liggende Afsnit af det vand- forende Lag indeholdte Vand, fare op gjennem Borehullet med stor Krast og ved Hjælp af paasatte Ror kunne ledes op i næsten lige Hende med Lagets i større eller mindre Frastand opad- boiede Parti. Det underjordiske Vandlag træffes undertiden allerede i en meget ringe Dybde, men flere Gange har man maattet bore mange hundrede Alen ned, for der viste sig Vand. Ved Antaget af Grenellebronden i Paris var man saaledes naaet mere end 1700 Fod ned uden mindste Udbytte og tænkte derfor alvorligt paa at opgive det hele Foretagende, da Boret pludselig efterat være kommen igjennem et paa Grund af sin Haardhed og Modstand meget besværligt Lag bevægedes meget let og en hoi Vandstraale nogle faa Dieblikke efter under en hvislende Lyd sprudlede frem af Aabningen. Vi have allerede (S. 282) i det Foregaaende nævnet flere Exempler paa meget dybe artesiske Brønde, hvor Vandet altsaa for at naae Jordens Overflade ved Trykket af den paa et andet Sted hoiere liggende underjordiske Beholdning bliver drevet ligesaa- rnange hundrede Fod tilvejrs, som Branden er dyb.