Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

360 Kilder, Floder og Soer. Hvor store Afstande Vandet undertiden tilbagelægger i de underjordiske Lag, vise blandt andet de Ferskvandskilder tydeligt, som paa enkelte Steder vælde frem fra Havets Bund langt borte fra Land. Hurnboldt fortæller saaledes, at der midt ude i Bugten ved Jagna paa den sydlige Side af Cuba i en Afstand af to til tre Mile fra Lcmd bryder Kilder med fersk Vand frem af Hav- bunden. Frembrudet skeer med en saadan Kvast, at Kanoer og smaa Fartoier kun meo Forsigtighed kunne nærme sig Stedet, som er beromt for sit hoie og hvirvlende Bølgeslag. Kystfarerne, som passere Jaguabugten, anlobe ofte disse Kilder for at forsyne sig med Vand, som de altid erholde saameget desto renere og ferflere, jo dybere nede fra de hente det. Et af de smukkeste Exempler paa en i Havet fremvældende Ferskvaudskilde findes i Bugten ved Spezia. Vandet danner under sin Udstrømning her en Fremragning paa Havets Overflade af 60 Fods Omfang og 10 til 12 Tommers Høide og sprudler navnlig i Midten af denne frem som lodret opstigende Straaler, der gjore det umuligt for Baade at ligge roligt der paa Stedet. Kilden ligger omtrent 150 Fod fra Land, og Spallanzani traf ved at lodde paa Stedet forst Bund i en Dybde af 50 Fod. Mange Kilder have med kortere eller længere Mellemrum Hvileperioder, i hvilke de ganske ophore at flyde. Man antager almindelig, at saadanne Kilder staae i Forbindelse med underjordiske Huler, fra hvilke der kun finder Afløb Sted, nnar de ere tilstrække- ligt fyldte til gjenuem benede Kanaler at kunne bringe Vandet til at stige til Kildens Udbrudsaabning. Naar der nu gjennem denne loder mere Vand bort, end der strømmer til fra de hsiereliggende underjordiske Lag, vil der derfor tilsidst komme et Tidspunkt, da Vandet i Beholderen ikke længere staaer høiere end Mundingen af den boiede Kanal, det vil her altsaa sige Aabningen af Kilden, og denne maa da efter Hydrostatikens Love ophore at strømme, indtil den underjordiske Beholder igjen er tilstrækkelig fyldt. Standsningen af saadanne Kilder foregaaer undertiden med ligesaa regelmæssige Mellemrum som Tidevandsbevægelsen i Havet. Plinius har beskrevet en Kilde ved Como, der vexelviis flod og stod stille med et bestemt Mellemrum as en Time. I Abbediet