Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
360
Kilder, Floder og Soer.
Hvor store Afstande Vandet undertiden tilbagelægger i de
underjordiske Lag, vise blandt andet de Ferskvandskilder tydeligt,
som paa enkelte Steder vælde frem fra Havets Bund langt borte
fra Land. Hurnboldt fortæller saaledes, at der midt ude i Bugten
ved Jagna paa den sydlige Side af Cuba i en Afstand af to til
tre Mile fra Lcmd bryder Kilder med fersk Vand frem af Hav-
bunden. Frembrudet skeer med en saadan Kvast, at Kanoer og
smaa Fartoier kun meo Forsigtighed kunne nærme sig Stedet, som
er beromt for sit hoie og hvirvlende Bølgeslag. Kystfarerne, som
passere Jaguabugten, anlobe ofte disse Kilder for at forsyne sig
med Vand, som de altid erholde saameget desto renere og ferflere,
jo dybere nede fra de hente det.
Et af de smukkeste Exempler paa en i Havet fremvældende
Ferskvaudskilde findes i Bugten ved Spezia. Vandet danner under
sin Udstrømning her en Fremragning paa Havets Overflade af 60
Fods Omfang og 10 til 12 Tommers Høide og sprudler navnlig
i Midten af denne frem som lodret opstigende Straaler, der gjore
det umuligt for Baade at ligge roligt der paa Stedet. Kilden
ligger omtrent 150 Fod fra Land, og Spallanzani traf ved at
lodde paa Stedet forst Bund i en Dybde af 50 Fod.
Mange Kilder have med kortere eller længere Mellemrum
Hvileperioder, i hvilke de ganske ophore at flyde. Man antager
almindelig, at saadanne Kilder staae i Forbindelse med underjordiske
Huler, fra hvilke der kun finder Afløb Sted, nnar de ere tilstrække-
ligt fyldte til gjenuem benede Kanaler at kunne bringe Vandet til
at stige til Kildens Udbrudsaabning. Naar der nu gjennem denne
loder mere Vand bort, end der strømmer til fra de hsiereliggende
underjordiske Lag, vil der derfor tilsidst komme et Tidspunkt, da
Vandet i Beholderen ikke længere staaer høiere end Mundingen af
den boiede Kanal, det vil her altsaa sige Aabningen af Kilden, og
denne maa da efter Hydrostatikens Love ophore at strømme, indtil
den underjordiske Beholder igjen er tilstrækkelig fyldt.
Standsningen af saadanne Kilder foregaaer undertiden med
ligesaa regelmæssige Mellemrum som Tidevandsbevægelsen i Havet.
Plinius har beskrevet en Kilde ved Como, der vexelviis flod og
stod stille med et bestemt Mellemrum as en Time. I Abbediet