Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Emne: Efter den franske Originals tredie Oplag

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
362 Kilder, Floder og Soer. en mere nærliggende Tids Videnskabsmand som Descartes antoge iovrigt ganske almindeligt, at alle Kilder næredes af Havet, idet Vandet fra dette gjennem Jorden sivede ind i underjordiske Huler, hvor det da ophededes af Ilden i Jordklodens Indre og forvand- ledes til Dampe, der stege op til de cwerste Jordlag og her atter fortættede sig til Vand, som derpaa strammede bort gjennem Kilder og Bronde. Theorien tager sig som alt, hvad Descartes har ud- tænkt, meget smukt ud paa Papiret men er i Virkeligheden fuld- kommen falsk, da den paa Jorden i Aarets Lod faldende Regn i og for sig er rigelig nok til at forklare Kildernes Dannelse og Opstaaen. Ved at sive ned gjennem Jordlagene optager det i chemisk Henseende næsten aldeles rene Regnvand, saaledes som vi i det Fore- gaaende have berørt, flere eller færre af de i Jorden tilstedeværende naturlige Stoffer, der ere opløselige i Vand. Er Mængden af de i Kildevandet indeholdte mineralske eller jordagtige Bestanddele saa betydelig, at dette baade erholder en kjendelig Smag og eien- dommelig Birkning deraf, kalder man det Mineralvand. Efter deres forskjellige naturlige Beskaffenhed inddeler man Mineral- vandene i flere Arter nemlig 1) de sa linske Vande (Carlsbad, Kissingen, Ems o. s. v.); 2) Jern vand ene (Spaa, Pyrmont o. s. v.); 3) Svovlvandene (Aachen, Barsges o. s. v.) og 4) de kulsure Vande (Setters), der indeholde Kulsyre som den væsent- ligste Bestanddeel. De lægende Virkninger af disse forskjellige Mineralvande gjore dem til en stor Velsignelse for den lidende Menneskehed, og lige fra de ældste Tider ere Syge derfor strøm- mede sammen ved de mineralske Kilder for ved Brngen af deres Vand at gjenmnde Sundheden. Mange af de mineralske Vande besidde en hoiere Varmegrad end Middeltemperaturen paa det Sted, hvor de findes. I Vichy er Vandet saaledes omtrent 40 Grader, i Aachen 62 Grader, i Carls- bader Sprndel 74 Grader, i Chaudesaigues i Departementet Cantal endog 88 Grader. Hnmboldt har truffet en Kilde i Nærheden af Valencia i Republiken Venezuela, hvis Vand besad en Temperatur af 90 Grader, og Bonssingault fandt paa sin Reise i den samme Berdensdeel tre varme Kilder i en forskjellig Hoide over Havet,