Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Kilder, Floder og Soer. 363 nemlig Trincheraskilden ved Porto-Cabello, der næsten laae i Niveau med Havet og viste en Varme af 97 Grader, Marianakilden, der udsprang i 2000 Fods Høide og hvis Vand holdt 64 Grader, samt endelig Kilden ved Onoto, 2120 Fod over Havet og 45 Grader varm. Det er den i de dybe Jordlag herskende, fra vor Klodes ild- flydende Indre forplantede Varme, der opheder Vandet i de omtalte Kilder til den hoie Temperatur, som udmærker det. Det er alle- rede i det foregaaende Kapitel bleven omtalt, at Temperaturen gjennemsnitlig voxer een Grad for hver 100 Fod, man trænger ned i Jorden, og at den derfor paa et Sted, hvis Middeltemperatur til Ex. udgjor 10 Grader, i en Dybde af 9000 Fod vil udgjore 100 Grader. Siver Regnvandet nu gjennem en eller anden til- fældig Spalte i Jordskorpen ned til en saadan Dybde, opvarmes det derfor ogsaa til 100 Grader og da det ved at ophedes bliver lettere, vil det naturligt stige opad gjennem de ovenstaaeude Vand- lag og, hvis det træffer en Aabuing paa sin Vei, vælde frem i en meer eller mindre varm Tilstand. Varme Miueralkilder forekomme især jævnligt i vulkanske Egne, fordi de der stedfindende Jordskjælv og Udbrud as smeltede Masser fra Jordklodens Indre sædvanlig efterlade flere kun tildeels ud- fyldte eller aabne Spalter og Gange, gjennem hvilke Overfladevandet med Lethed kem trænge dybt ned i Jorden og blive ophedet. Ved Berøringen med de vulkanske Masser opløser det varme Vand da gjerne endeel af disses Svovlforbindelser, og de i saadaune Egne fremvældende Kilder ere netop derfor ogsaa meget ofte svovlholdige. I Pyrenæerne, Auvergne, Schweiz, Neapel og paa-Sicilien, lutter Steder, hvor der hersker eller har herflet en livlig vulkansk Virk- somhed, findes der især en stor Mængde varme Svovlkilder. Den bekjendte Reisende Capituin Burton besøgte i Aaret 1860 de varme svovlholdige Kilder, der ligge noget over en halv Miil fra Saltsostaden i Mormonernes Land, Utahdistriktet, i det vestlige Nordamerika. Vaudet i disse Kilder udspringer paa den vestlige Side af en nærliggende Bjergkjæde og strømmer i en saa rigelig Mængde frem fra Klipperne, at det allerede i en ringe Afstand fra disse danner en So af et efter Aarstiden vexlende Omfang paa