Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Kilder, Floder og Soer. 367 snart sonderrevne, spaltede og fulde af Fremragninger. Vand er næsten altid tilstede under een eller anden Form i de underjordiske Haller, som skummende Smaafloder, som melodist rislende Bække eller Kilder, som stille Grubesoer, som aldrig smeltende Jismasser eller som klamme Dunster, der gjore Luften raakold og Hulernes Vægge og Gulv vaade og slibrige. Den hoitidelige Taushed, der hersker i disse underjordiske Paladser og Gange, deres forunderlige Bygniugsstiil, de jævnlig med pragtfulde Bjergkrystaller prydede Vægge, der funkle som Dia- manter i de viftende Faklers usikkre Lys, de mægtige Natursoiler, der med kortere eller længere Mellemrum støtte de uhyre Hvæl- vinger, de lange, i forskjellige Retninger bugtede Gange, der aldrig synes at ville ende, de kæmpestore Haller, der paa en overnaturlig Maade forstærke Lyden af de Talendes Stemmer og kaste den til- bage som et ofte mange Gange gjentaget Eccho, den kolde, fugtige og tunge Luft, som i Almiudelighed slaaer den Besøgende unode, kort alt i dette Mørkets og Skyggernes hemmelighedsfulde Rige bidrager virksomt til at frembringe et dæmonisk og spogelseagtigt Indtryk. Uhyggelige Sagn knytte sig ogsaa overalt til de under- jordiske Huler. I Oldtiden feirede de hedenste Præster deres bar- bariste Gudsdyrkelse og blodige Offringer der, og paa flere Steder i Indien som ved Ellora, Salsette og Elephanta benyttes enduu mørke Klippegrotter som Templer for hemmelighedsfulde religiøse Dvelser og Ceremonier. Selv i Frankrig have de talrige Huler, som findes i Cevennerne, under Religionsforfolgelserne i Tidsrummet fra 1669 til 1700 meget ofte tjent som Tilflugtssteder for de ulykkelige Prote- stanter, der kun ved at begrave sig i Jordens Dyb kunde undgaae Valget mellem Landflygtighed eller Dod. I disse mørke og usunde Klippegrotter skjulte de stakkels Forfulgte deres Hustruer, Born og saarede Kammerater, og her samlede de trofaste Tilhængere af den forbudne Tro sig tause og alvorssulde for i de raa Naturtempler under Jorden at opbygges ved den kjætterske Gudsdyrkelse, som frygtelige Straffe nodte dem til at udove i Morket. Det er endnu ikke tilstrækkelig oplyst, hvorledes de store un- derjordiske Huler oprindelig ere blevne til, men i mange Tilfælde synes de dog naturligst at maatte forklares som Revner og