Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Kilder, Floder og Soer. 369 Levninger tydeligt give sig tilkjende som tilhorende en langt senere og nyere Tidsalder. Jordskjælv give hyppig Anledning til Huledannelse, idet de frembringe Revner og Aabuinger imellem de fra hinanden tilside- sprængte Lag. I Lavaen opstaaer der ligeledes ofte Huler derved, at de i den flydende Masse indeholdte Dampe og Luftarter puste denne op som Blærer, der omgives med en fast Skal af den stiv- nende Lava. Skjoudt denne sidste Slags Huler i Reglen ikke op- naae nogen betydelig Størrelse, forekommer der dog flere Steder som paa Wtna, Island og Hawajioerne vulkanske Grotter af en meget anseelig Dybde og Udstrækning. De berømteste Kttokkelhttler ere Gailenrenthhulen i Bayern, Baumannshulen i Harzen, Hulerne i Omegnen af Luttich, i Derby- shire, Devonshire og Aorkshire, i Cevenuerne, Jurabjergene og Franche-Comts, og de paa Grund af vor udmærkede Lemdsmands, Dr. Lunds, omhyggelige Undersøgelser saa bekjendte Hnler i det Indre af Brasilien. Gailenrenthhulen, der gjemmer fossile Knokler i et uhyre Antal, ligger nær ved en lille Landsby, fra hvilken den har sit Navn. Indgangen til den er snever og uanseelig, idet den tun maaler halv- fjerde Alen i Hoide og sex i Brede. I eu ringe Afstand fra Jnd- gamMaimittgen udvider Hulen sig imidlertid allerede til en anseelig Hal, der gjennem eu snever Gang staaer i Forbindelse med en heel Række underjordiske Sale af forskjellig Udstrækning og Hoide. Flere af disse ligge ikke i samme Niveau som de andre, men sænke sig pludselig dybere ued i Jorden, saa at man kun kan trænge iud i dem ved Hjælp af lange Stiger. Hulerne indeholde Knokkellevninger af forstjellige til en tidligere Jordperiode heilhorende Dyr, blandt hvilke navnlig Hulebjornen er stærkt repræsenteret. Baumannshulen bestaaer as fem Afdelinger, der ligge i en forskjellig Dybde og ere indbyrdes forbundne ved Gange, Trapper eller schachtformige Huller. Den anden Hule ligger saaledes femten Alen dybere eud den forste, og for at naae den tredie, maa man forst lade sig hidse et godt Stykke i Veiret ved Hjælp af Reb og derpaa atter en Tidlang stige nedad, indtil man tilsidst naaer en i Bunden med Vand bedækket Gang, der indeholder en stor Mængde Knokler as Jordkloden efter Syndfloden. 24