Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

376 Kilder, Floder og Soer. Stjernernes Glimten paa den natlige Himmel, og ved en langsom Hævning og Sænkning af de flammende Faller forstaae Forerne tillige ret skuffende at efterligne Morgen- og Aftenrodmen ved Solens Op- og Nedgang. I nogen Afstand fra dette Sted træffer man efterat være kommen over et lille, 30 til 40 Fod bredt Vandbassin, der kaldes „det dode Hav", en bred Flod, der har faaet Navnet Styp og kun lader sig passere i en Baud. „Vi steg her, fortæller Deville, ned i den gamle Charons skrøbelige Baad. Dell sorte Færgemand stodte af fra Bredden med et Hyl, der gav en forunderlig Gjenlyd under de uhyre Hvælvinger, som om man horte Aander fra Under- verdenen vaande sig over den frygtelige Lod at være indespærrede i disse sknmle Huler. Vore Fakler udbredte et ejendommeligt rodt Skjær over Gangens Vægge og Flodens Vand og lod saavel Om- ridsene af de ujevne Klippestykker som Negerens senefulde Skikkelse tegne sig skarpt og tydeligt paa den magisk belyste Baggrund. Jeg var gauske hensunkett i Betragtuiugen af dette ejendommelige Syn, da en frygtelig Larm, der lod, som om den kunde være opstaaet ved en udstrakt Sammenstyrtning af den underjordiske Hules Loft, pludselig bragte mig til at fare voldsomt sammen. Det Hele be- roede imidlertid blot paa en kaad Streg af min Baadforer, der skoggerlo over hele sit sorte Ansigt og viste sine hvide Tænder af Glæde over den uventede Skræk, det var lykkedes ham at indjage mig. Medens jeg havde siddet hensunken i et stille Drømmeri, var han ubemærket gaaet i Laud og havde der ved at slaae stærkt paa et stort Stykke stivt Toi fremdragt den heftige Larm, som forstærket af den naturlige Gjenlyd i de lange Gallerier saa pludselig havde afbrudt miue phautastiske Betragtuiugers frie Lob". Efter en halv Times Seilads, under hvilken Passagerernes Rygge ofte komme i en nhyggelig Berøring med Hulens Loft, lander man igjen paa en blod Sandbund. I en ringe Afstand fra Landingsstedet træffer man forst en lille Svovlkilde, der vælder frem fra Væggen, og ankommer derpaa gjennem „Clevelands-Gade" til „Sneesalen", saaledes kaldet paa Grund as den blændende hvide Farve, som udmærker Loft og Vægge i det uhyre Rnm. Ad bug- tede og næsten ufremkommelige Stier gaaer Veien derpaa over