Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kilder, Floder og Soer.
377
„Klippebjergene", en uhyre Ophobning af Klippestykker, der engang
i sin Tid have losrevet sig fra Hulens Loft, til „Feegrotten", en
rummelig Hal, i hvilken utallige Stalaktiter danne regelmæssige
Soilerækker, pragtfulde Spidsbuer og mauge Slags phantastiske
Figurer som Træer, Vandfald o. s. v. Lyden af de fra Loftet
nedfaldende Vanddraaber frembringer i dette anseelige Rum melo-
diske Toner af en forunderlig Klang og bidrager derved endmere
til at forhoie det trolddomsagtige Indtryk, som Hulen ved sin
hele Form og Udstyring uvilkaarligt gjor paa Besøgeren.
Naar man er kommen til Feegrotten, har man tilbagelagt en
Vei as næsten 3 Mile. Man hruger sædvanlig ti Timer til den
hele Tour frem og tilbage og hilser derfor igjen ved Udgangen af
Hulen med en letforstaaelig Glæde Dagens klare Lys.
De udstrakte Huler i Castletondalen i England, af hvilke den
største i det Hele er mere end 3000 Fod lang, udgjore et naturligt
Sidestykke i det Tinaa til den storartede og pragtfulde underjordiske
Labyrints) i Nordamerika. Ligesom i denne sidste træffe vi ogsaa
her en lang Række vexlende Udludninger og Jndsnevringer, bund-
løse Afgrunde, underjordiske Soer, som kun kunne passeres i en
Baad, kæmpemæssige Soiler af hvide Stalaktiter, der bære de hsie
Hvælvinger og glimre med deres krystalbedakkede Overflade som
Diamantpiller i det ustadige Fakkelskin, kort alle de forskjellige
vidunderlige Fremtoninger, som udmærke den underjordiske Hule-
verden i Almindelighed.
En af de berømteste Drypstenshuler er Grotten paa Anti-
paros i det græske Archipelag. Indgangen til denne Grotte sænker
sig som en Brønd fra Spidsen af Bjerget ned i en Dybde af
mere end halvtredsindstyve Favne, og den, der vil besøge Hulen,
maa derfor forst lade sig hidse et Stykke ned i Dybet ved Hjælp
af Reb og derpaa tilbagelægge Resten af Veien paa en Tougstige.
Grotten er 215 Fod hot og 240 Fod bred og overalt prydet med
de herligste Drypsteenssoiler, som dog paa mange Steder ere stærkt
beskadigede og odelagte som Følge af de Besøgendes barbariske
Vandalisme. I Bunden af den uhyre Sal seer man en frit-
staaende Drypsteenspyramide af 45 Fods Holde, der hviler paa