Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Emne: Efter den franske Originals tredie Oplag

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
378 Kilder, Floder og Soer. flere leddede Soiler og skuffende tager sig ud, som om den var dannet ved Kunst. Grotten ved Han i Belgien fortjener ogsaa at omtales som en i sin Art hsist mærkværdig Natnrfremtoning. Den ligger i en smnk og malerisk Dal, der vandes af den lille Flod Lesse, er fire Gange saa stor som Antiparosgrotten og gjennemstrommes ligesom Adelsdorggrotten og flere andre af de underjordiske Huler af en brusende Flod. I nogen Afstand fra Jndgangsaabningen sindes der nemlig et dybt Svælg, i hvilket Lessefloden gjennem en Række af smaa Vandfald styrter sig ned for senere igjen at dukke frem i det Indre af Hulen. De mange forskjellige Gjenstande, man fra Tid til anden har fundet i Nærheden af Indgangen som Oldtidsmonter, gamle Nsgler og Haandværksredstaber, Menneske- knokler o. s. v., vise tilstrækkeligt, at Hulen engang i sin Tid har været beboet, men Flodens betydelige Opsvulming om Vinteren har dog sikkert kun paa visse Tider af Aaret gjort det muligt for Mennesker at opholde sig i de underjordiske Gange og Rum. Det vilde fore os for vidt at give en udforlig Beskrivelse af alle de mærkværdige Phænomener, som den Besøgende moder paa sin fire Timers Vandring gjennem denne Hule. Som de fleste andre lignende underjordiske Labyrinther kniber Grotten ved Han sig ogsaa paa nogle Steder stærkt sammen og udvider sig paa andre til pa- ladsagtige, med Stalaktitdannelser prydede Sale, der ofte afbrydes af dybe Afgrunde, som let kunne blive farlige for den paa egen Haand vandrende »forsigtige Reisende. Den sidste Deel af Touren tilbagelægges i en Baad. Den Reisende gaaer ud i en lille Nøddeskal, der seer ud, som om den vilde kæntre ved den mindste Bevægelse. Baadforeren sætter sit Fartoi i en sagte Fart, medens Forerne svinge deres Fakler frem og tilbage og af og til stikke Ild i smaa Halmknipper for at vise den Fremmede Hulens Loft, der paa nogle Steder er fladt, men paa andre lober sammen foroven som en ved Kunst i den reneste gothiske Stiil formet Spidsbue. Talrige Stalaktiter hænge overalt ned fra Loftet og glimre i det natlige Morte med en fra Faklernes Lys tilbagekastet magifl Glands. Den eneste Sten, som afbryder den underjordiske Hvælvings hsitidelige Gravstilhed, er