Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
378
Kilder, Floder og Soer.
flere leddede Soiler og skuffende tager sig ud, som om den var
dannet ved Kunst.
Grotten ved Han i Belgien fortjener ogsaa at omtales
som en i sin Art hsist mærkværdig Natnrfremtoning. Den ligger
i en smnk og malerisk Dal, der vandes af den lille Flod Lesse, er
fire Gange saa stor som Antiparosgrotten og gjennemstrommes
ligesom Adelsdorggrotten og flere andre af de underjordiske Huler
af en brusende Flod. I nogen Afstand fra Jndgangsaabningen
sindes der nemlig et dybt Svælg, i hvilket Lessefloden gjennem en
Række af smaa Vandfald styrter sig ned for senere igjen at dukke
frem i det Indre af Hulen. De mange forskjellige Gjenstande,
man fra Tid til anden har fundet i Nærheden af Indgangen som
Oldtidsmonter, gamle Nsgler og Haandværksredstaber, Menneske-
knokler o. s. v., vise tilstrækkeligt, at Hulen engang i sin Tid har
været beboet, men Flodens betydelige Opsvulming om Vinteren har
dog sikkert kun paa visse Tider af Aaret gjort det muligt for
Mennesker at opholde sig i de underjordiske Gange og Rum.
Det vilde fore os for vidt at give en udforlig Beskrivelse af
alle de mærkværdige Phænomener, som den Besøgende moder paa sin
fire Timers Vandring gjennem denne Hule. Som de fleste andre
lignende underjordiske Labyrinther kniber Grotten ved Han sig ogsaa
paa nogle Steder stærkt sammen og udvider sig paa andre til pa-
ladsagtige, med Stalaktitdannelser prydede Sale, der ofte afbrydes
af dybe Afgrunde, som let kunne blive farlige for den paa egen
Haand vandrende »forsigtige Reisende.
Den sidste Deel af Touren tilbagelægges i en Baad. Den
Reisende gaaer ud i en lille Nøddeskal, der seer ud, som om den
vilde kæntre ved den mindste Bevægelse. Baadforeren sætter sit
Fartoi i en sagte Fart, medens Forerne svinge deres Fakler frem
og tilbage og af og til stikke Ild i smaa Halmknipper for at
vise den Fremmede Hulens Loft, der paa nogle Steder er fladt,
men paa andre lober sammen foroven som en ved Kunst i den
reneste gothiske Stiil formet Spidsbue. Talrige Stalaktiter hænge
overalt ned fra Loftet og glimre i det natlige Morte med en fra
Faklernes Lys tilbagekastet magifl Glands. Den eneste Sten, som
afbryder den underjordiske Hvælvings hsitidelige Gravstilhed, er