Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

III. Floderne. — Deres almindelige Naturforhold. — Flodernes overste Lob — Vandfald. - Gavarniefaldene. — Staubbach i Schweiz. - Montmorency- slodens Strømhvirvler. - Katarakter. - Niagara. - Rhinfaldet ved Lauffen. floder og Bjerge tjene paa een Gang som phystske Skillevægge mellem Verdensdelenes forskjellige Landstrog og som politiske Grændseskjel mellem de forskjellige Stater og Folkeflag. I geo- logisk Henseende frembyder en jævnt og gradviis nedadflraanende Jordbund, der ligesom afgiver en naturlig Overgang mellem Høj- landenes Fjeldrygge og Lavlandenes Sletteflader, de gunstigste Be- tingelser for Dannelsen af Floder. Den stærkere eller svagere Heldning, den naturlige Beliggenhed i Forhold til Havet og de store Bjergsystemer og den forskjellige Sænkningsretning udgjsre overhovedet nogle af de vigtigste Forhold, der give de af Bjerg - kjæder indfattede, bækkenagtig fordybede Sletter, de saakaldte geogra- Phiske Bækkener, deres ejendommelige Charakteer. Betydnmgen af disse beroer nemlig for en stor Deel paa Antallet af Vandlob og Floder, der gjennemstromme dem, medens Rangfølgen mellem Flo- derne indbyrdes væsentligt bestemmes af deres Længde og af Stør- relsen af den Vandmasse, de fore. Sneevandet og Regnvandet fra Bjerge og Sletter samler sig først til Kilder, der ved deres Forening danne Bække. Disse slntte sig igjen sammen til storre Vandlob, der i Bjergegne sædvanlig kaldes Elve, i Sletteegne derimod Aa er. Elve og Aaer danne ved deres Forening Floder, der, naar de ikke falde i andre storre Floder,