Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Kilder, Floder og Sser. 385 bringe derved et pragtfuldt Skue, der minder om Feepaladserne i Tusind og een Nats æventyrlige Fortællinger. Fra nogle af de underjordiske Huler, ja selv fra Spalter og Revner i Bjergene udstrommer der bestandig om Sommeren en meget kold Luft, en Fremtoning, som det har voldet Naturforskerne meget Besvær at forklare paa en tilfredsstillende Maade. Saussure har forefuudet saadauue kolde Viudhuler paa mauge Steder i Al- perue, i Monte-Testaceo ved Rom, paa Jschia, ved Casi, Chiavenna, Caprino o. s. v. Om Vinteren aftager Luftstrommngen kjendeligt i Styrke eller standser fuldstændigt, naar den ikke, hvad der ogsaa undertiden iagttages, bevæger sig i den modsatte Retning, altsaa indad i Hulen. Disse kjolige og luftige Grotter ere en stor Velgjerning i den varme Aarstid og benyttes blandt andet paa de Steder, hvor de forekomme, meget af Befolkningen som Opbevaringssteder for Melk og andre Viktualier. Den beromte, af alle Kjendere saa yndede Ost, der tilberedes i Landsbyen Roquefort i Departementet Aveyron, erhverver sig saaledes netop de værdifulde Egenskaber, der udmærke den, ved at henligge i underjordiske Kjeldere og Grotter, der be- standig gjennemstrommes af kold Luft. Phænomenet forklares for en Deel af Hulernes Vedkommende simplest ved Tilstedeværelsen af Jndstromningshnller, der ligge be- tydeligt hoiere end Hulernes sædvanlige Aalmmg, ad hvilken Luften trænger sig ud. I andre Huler, hvor der endnu ikke er opdaget flige hoiereliggende Aabninger, er Luftstrømningen sandsynligviis betinget af Forfkjellen mellem den kolde Temperatur i Hulen og den varme udenfor den, et Forhold, der saaledes som vi allerede have gjort opmærksom paa ved Beskrivelsen af de i Gletscherne fore- kommende Huler, alene for sig kan fremkalde et livligt Lufttræk ved Naturens Bestræbelse for at udjævne Forskjellen. 25