Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
384 Kilder, Floder og Soer. Det er umnligt at tænke sig et mere feeagtigt Skue end dette vid- underlige magiste Farvespil, men ikke destomindre er Phænomenets Sammenhæng dog ganske naturligt og let at forklare ad pbysifl Vei. Vand er nemlig ingenlunde farvelost; hvor det er samlet i storre Masse, er det blaat, en Egenskab, der især træder tydelig frem, naar Lyset skinner igjennem det. Men i Grotten paa Capri er Betingelserne i Virkeligheden endog meget gunstige for at vise dette; thi medens den over Vandet liggende Deel af Indgangs- aabningen er meget lav og snever, udvider Aabningen sig derimod nedad mod Havbunden, der her ligger meget dybt. Lyset trænger saaledes hovedsageligt ind i Grotten gjennem et betydeligt Bandlag og bibringer derved Vandet i samme en udpræget blaa Farve, som ikke formindskes kjendeligt, naar man hænger noget for Jndgangsaabningen, da der kun kan falde en ringe Mængde Lys gjennem den. I stormfuldt Veir er Adgangen til Hulen fuldstændig spærret af Bølgerne, og da det under saadanne Omstændigheder naturlig er ligesaa umuligt at slippe ud som ind, bor den Reisende aldrig forlænge sit Besog i den blaa Grotte altfor meget; thi det ustadige Hav kan hurtig skifte Sind, og mere end een Gang skulle Rejsende paa Grund af oprort So være blevne nsdte til at tilbringe ad- skillige Timer flere end de ønskede i den verdensberømte Grotte. I mange af de underjordiske Huler hersker der bestandig en saa lav Temperatur, at Vandet selv i den varmeste Sommertid forvandles til Jis i dem. De meest bekjendte af disse naturlige Jiskjældere eller Jisgrotter ere den ved St. Georges i Jurakjæden, der, uagtet den ikke ligger mere end omtrent 2500 Fod over Genfersoen, dog indeholder saamegen Jis,, at den kan forsyne Gens og den nærmeste Omegn med dette saa yndede Afkjolingsmiddel hele Sommeren igjennem, endvidere den ved Chaux sex Miil fra Besantzvn, den paa Mcmt-Vergi o. s. v. Bunden i disse mærk- værdige Huler er bedækket med et anseeligt Lag klar og gjennem- sigtig Jis, og fra Loftet hænger der uhyre stalaktitlignende Jis- tapper ned af det meest phantastiske Udseende. Naar man trænger ind i disse dybe og kjolige Grotter, glimre og funkle de utallige Jiskrystaller i Fakkelbelysningen som klare Diamanter og frem-