Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
384
Kilder, Floder og Soer.
Det er umnligt at tænke sig et mere feeagtigt Skue end dette vid-
underlige magiste Farvespil, men ikke destomindre er Phænomenets
Sammenhæng dog ganske naturligt og let at forklare ad pbysifl
Vei. Vand er nemlig ingenlunde farvelost; hvor det er samlet i
storre Masse, er det blaat, en Egenskab, der især træder tydelig
frem, naar Lyset skinner igjennem det. Men i Grotten paa Capri
er Betingelserne i Virkeligheden endog meget gunstige for at vise
dette; thi medens den over Vandet liggende Deel af Indgangs-
aabningen er meget lav og snever, udvider Aabningen sig derimod
nedad mod Havbunden, der her ligger meget dybt. Lyset trænger
saaledes hovedsageligt ind i Grotten gjennem et betydeligt Bandlag
og bibringer derved Vandet i samme en udpræget blaa Farve,
som ikke formindskes kjendeligt, naar man hænger noget for
Jndgangsaabningen, da der kun kan falde en ringe Mængde Lys
gjennem den.
I stormfuldt Veir er Adgangen til Hulen fuldstændig spærret
af Bølgerne, og da det under saadanne Omstændigheder naturlig
er ligesaa umuligt at slippe ud som ind, bor den Reisende aldrig
forlænge sit Besog i den blaa Grotte altfor meget; thi det ustadige
Hav kan hurtig skifte Sind, og mere end een Gang skulle Rejsende
paa Grund af oprort So være blevne nsdte til at tilbringe ad-
skillige Timer flere end de ønskede i den verdensberømte Grotte.
I mange af de underjordiske Huler hersker der bestandig en
saa lav Temperatur, at Vandet selv i den varmeste Sommertid
forvandles til Jis i dem. De meest bekjendte af disse naturlige
Jiskjældere eller Jisgrotter ere den ved St. Georges i Jurakjæden,
der, uagtet den ikke ligger mere end omtrent 2500 Fod over
Genfersoen, dog indeholder saamegen Jis,, at den kan forsyne Gens
og den nærmeste Omegn med dette saa yndede Afkjolingsmiddel
hele Sommeren igjennem, endvidere den ved Chaux sex Miil fra
Besantzvn, den paa Mcmt-Vergi o. s. v. Bunden i disse mærk-
værdige Huler er bedækket med et anseeligt Lag klar og gjennem-
sigtig Jis, og fra Loftet hænger der uhyre stalaktitlignende Jis-
tapper ned af det meest phantastiske Udseende. Naar man trænger
ind i disse dybe og kjolige Grotter, glimre og funkle de utallige
Jiskrystaller i Fakkelbelysningen som klare Diamanter og frem-