Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Emne: Efter den franske Originals tredie Oplag

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Kilder, Floder og Soer. 383 Væggene, langs hvilke der derfor ogsaa sindes en stor Mængde i forfljellig Høide afbrudte Basaltsoiler. Naar man trænger ind til Bunden af Hulen, seer man en anden mindre Grotte lidt over Vandfladen, fra hvilken der lyder harmo- niske eller dog idetmindste velklingende Toner, der frembringes af de fra Loftet ideligt neddryppeude Vcmddraaber. Det er af derme Grund, at Fingalshnlen blandt de Indfødte i den gæliske Dialekt kaldes Llaimh binn, det vil paa Dansk sige „Musikhulen". Af alle de mange Naturmærkværdigheder, Egnen om Neapel har at fremvise, er deu blaa Grotte paa Capri, utvivlsomt en af de mærkeligste. Capri er Oldtidens Capreæ, hvor Keiser Augu- stus ofte opholdt sig i sin Alderdom, og hvor den grusomme Tiberius tilbragte de ti sidste Aar af sit stjændige Liv. Ruiuer af anseeligt Omfang betegne enduu tydeligt de Steder, hvor de omtalte Keisere havde deres pragtfulde Paladser. Om Sommeren bringer et Dampskib den Reisende paa 4 til 5 Timer fra Havnen Santa-Lucia i Neapel til det i Mundingen as Bugten beliggende Capri. Skjoudt Landsætningen er forbunden med forskjellige Vanskeligheder og Den i sig selv langtfra er blottet for naturskjsnne Punkter, flynder man sig dog i Reglen strax at leie en lille Baud og at gaae tilsoes igjen for at besoge den blaa Grotte. Indgangen, der forst i Aaret 1826 tilfældigt blev opdaget af nogle Kunstnere, som badede sig der paa Stedet, er en lav og snever Aadning, der kun kan passeres af smaa Baade, naar Havet er roligt. Ved Indsejlingen maae Passagererne endogsaa boie deres Hoveder, men neppe er man trængt igjennem den lave Portal, for Rummet udvider sig til en hvælvet Grotte af 125 Fods Længde og 145 Fods Brede, hv^s Bund overalt er bedækket med Vand af den herligste blaa Farve og af en saa krystalklar Reenhed, at man selv i en Dybde af flere Favne tydelig kan skjelne enhver nok saa lille Gjenstand paa Havbunden. Alt, hvad der er nedsænket i Vandet, Aarerne, Banden, ja selv Færgemanden, der for at forøge sit Krav paa.den Rejsendes Erkendtlighed skyndsomst pleier at af- føre sig sine Klæder og kaste sig nd i Grottens Bassin, antager ligeledes en udpræget Ultramarinfarve, og Reflexen af Vandet ud- breder endogsaa et blaaligt Skjær over Grottens Vægge og Loft.