Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kilder, Floder og Soer.
383
Væggene, langs hvilke der derfor ogsaa sindes en stor Mængde i
forfljellig Høide afbrudte Basaltsoiler.
Naar man trænger ind til Bunden af Hulen, seer man en anden
mindre Grotte lidt over Vandfladen, fra hvilken der lyder harmo-
niske eller dog idetmindste velklingende Toner, der frembringes af
de fra Loftet ideligt neddryppeude Vcmddraaber. Det er af derme
Grund, at Fingalshnlen blandt de Indfødte i den gæliske Dialekt
kaldes Llaimh binn, det vil paa Dansk sige „Musikhulen".
Af alle de mange Naturmærkværdigheder, Egnen om Neapel
har at fremvise, er deu blaa Grotte paa Capri, utvivlsomt en
af de mærkeligste. Capri er Oldtidens Capreæ, hvor Keiser Augu-
stus ofte opholdt sig i sin Alderdom, og hvor den grusomme Tiberius
tilbragte de ti sidste Aar af sit stjændige Liv. Ruiuer af anseeligt
Omfang betegne enduu tydeligt de Steder, hvor de omtalte Keisere
havde deres pragtfulde Paladser.
Om Sommeren bringer et Dampskib den Reisende paa 4 til
5 Timer fra Havnen Santa-Lucia i Neapel til det i Mundingen
as Bugten beliggende Capri. Skjoudt Landsætningen er forbunden
med forskjellige Vanskeligheder og Den i sig selv langtfra er blottet
for naturskjsnne Punkter, flynder man sig dog i Reglen strax at
leie en lille Baud og at gaae tilsoes igjen for at besoge den blaa
Grotte. Indgangen, der forst i Aaret 1826 tilfældigt blev opdaget
af nogle Kunstnere, som badede sig der paa Stedet, er en lav og
snever Aadning, der kun kan passeres af smaa Baade, naar Havet
er roligt. Ved Indsejlingen maae Passagererne endogsaa boie
deres Hoveder, men neppe er man trængt igjennem den lave Portal,
for Rummet udvider sig til en hvælvet Grotte af 125 Fods Længde
og 145 Fods Brede, hv^s Bund overalt er bedækket med Vand af
den herligste blaa Farve og af en saa krystalklar Reenhed, at man
selv i en Dybde af flere Favne tydelig kan skjelne enhver nok saa
lille Gjenstand paa Havbunden. Alt, hvad der er nedsænket i
Vandet, Aarerne, Banden, ja selv Færgemanden, der for at forøge
sit Krav paa.den Rejsendes Erkendtlighed skyndsomst pleier at af-
føre sig sine Klæder og kaste sig nd i Grottens Bassin, antager
ligeledes en udpræget Ultramarinfarve, og Reflexen af Vandet ud-
breder endogsaa et blaaligt Skjær over Grottens Vægge og Loft.