Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Kilder, Floder og Soer. 387 enten udgyde sig i Havet, oceaniske Floder, eller i Soer paa Fastlandet, i hvilket Tilfælde man kalder dem continentale Floder. En egen Afdeling af disse danne de saakaldte Steppe- floder, der til Ex. forekomme enkelte Steder i det Indre af Asien og som uden at have Aflod til nogen So blot tabe sig i ørkenens Sand eller i udstrakte Moradser. Ved et Flodsystem forstemer man en Flod med Indbegrebet as alle dens Bifloder og disses Kilder, og hele det Fladeindhold, fra hvilket et Flodsystem modtager sit Vand, danner dets Flodgebeet. Ved Sporgsmaalet om en Flods større eller mindre Vand- rigdom kommer ikke alene Flodsengens Brede og Dybde men ogsaa Strømningshastigheden, der stauer i et ligefremt Forhold til Flod- bundens storre eller mindre Fald, i Betragtning. Stromudviklingen heroer deels paa Længden af Floden fra dens Udspringssted til dens Munding i Modsætning til den lige Afstand mellem disse Punkter, deels paa Antallet af de mindre Vandlob og Bifloder, som Hovedfloden optager paa sin Vei til Havet. En tilsyneladende ubetydelig Flod kan saaledes paa Grund af de naturlige Terrain- forhold i Virkeligheden opnaae en væsentlig Betydning. Den lille gjennem Bayern lobende Flod Jsar optager til Exempel trods sin forholdsviis korte Længde — 40 Miil — Tillob fra 860 Kilder paa venstre Side og fra 433 paa hoire, og dannes saaledes ialt af 1294 Kilder, der tilligemed 136 Soer udtomme sig i den gjennem 103 Bifloder. Skjondt Jsar selv kun er en af de 34 Bifloder, der falde i Donau, vil man efter det her Meddeelte dog sikkert let kuune fatte, hvor nyttig den maa være for det Land, gjennem hvilket den flyder. Grændsen mellem tvende forskjellige Flodgebeter kaldes deres Vandskjel og bestaaer sædvanlig af en Bjergkjæde eller en Hoiryg, paa hvilken de to Floders Kilder ofte udspringe langt nærmere ved hinanden, end man efter deres senere Lob naturligt har Grund til at forestille sig. Ligesom tvende Fosterbrodre, hvem Skjcrbuen forer hver sin Vei, naar de forst ere udvoxne, begyllde saaledes Rhinen og Rhouen begge deres Lob fra Alpernes Gletschere i en ringe Af- stand fra hinanden men ile derpaa strax afsted i forskjellige Ret- ninger for tilsidst efter en lang og bugtet Vei at udgyde sig i 25*