Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Kilder, Floder og Soer. 395 Forskjellige Omstændigheder godtgjsre aldeles tydeligt, at Nia- garasaldet i Tidernes Lob bestandig, omend knn langsomt, rykker- mere og mere tilbage, idet Vandet uafladeligt undergraver og ned- bryder den lodrette Væg, over hvilken det styrter ned. Hvor hurtig denne Tilbageskriden gaaer for sig, er imidlertid endnu laugtfra tilstrækkeligt oplyst, idet de forskjellige Bereguiuger variere saa meget i deres Resultat, at nogle angive Flytningen til 3 Fod om Aaret, medens andre knn sætte den til ligesaa mange Fod i et heelt Aar- hundrede. Betragtningen af de geologiske Forhold bestyrker fuldstændigt den almindeligt antagne Mening, at Niagarafloden i fordums Tider er strømmet hen over Eriesoens Hoislette fra de nuværende Fald til Skrænten ved Queenstown og Lewistown, og at Faldene op- rindeligt have befundet sig her, saa at Floden altsaa. efterhaanden har brudt sig den Miil lange Vei tilbage gjennem Klipperne. Der er endnu tydelige Spor af det gamle Flodleje, som langtfra overalt synes at have faldet sammen med den nuværende Floddal .og blandt andet især rober sit tidligere Forlob ved Tilstedeværelsen af talrige Rullesteen og Skaller af Flodmuslinger. Den ejendommelige Beskaffenhed af Højslettens geologiske Lag, som de vise sig paa de ved Faldet blottede Klippevægge, forklarer tilstrækkeligt, hvorledes Floden efterhaanden i Tidernes Lob har været istand til at ud- skjære den dybe Dalkloft, i hvilken den nutildags flyder nedenfor Vandfaldet. Det overste Lag bestaaer nemlig af en mægtig Kalk- steensmasse, under hvilken der ligger et tykt Lag blod Skiser, som bestandig undergraves af de i Faldet tilbageprellende Vandmasser og af de talrige Træstammer, der slynges med ned i Dybet og hvirvles ind imod Foden. Ved denne langsomme Underminering beroves de oveupaa hvilende Kalklag efterhaanden den nødvendige Understøttelse og styrte saaledes fra Tid til anden ned, hvorved Bandfaldet altsaa bestandig kommer til at rykke længere og længere tilbage. I Aarene 18l8 og l828 fandt der navnlig af denne Grund pludselig saa mægtige Nedstyrtninger Sted, at hele den om- liggende Egn formelig bævede som ved et Jordskjælv. Alt tyder saaledes hen paa, at Niagarafaldet i en meer eller mindre fjern Fremtid fuldstændig vil forsvinde, og at Flodett, der danner Erie-