Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

396 Kilder, Floder og Soer. soens Aflob til Ontario, tilsidst kun vil komme til at frembyde et stærkt faldende Lod med talrige Strømhvirvler. Efter Ritters Formening ere Rhinens og flere andre euro- pæiske Floders jævntstraaneude Fyld og Strømhvirvler opstaaede paa en lignende Maade. Paa mange Steder synes disse Floders Dale efter de geologiske Forhold at domme i fordums Tider at have dannet uhyre Soer, som settere, da Vattdet efterhaanden fik lettere Aflod, torredes ud og forvandledes til frugtbare Dalstrog. Dette M'lder til Ex. om Rhiudaleu mellem Basel og Strasbourg og mellem Ladeuburg og Vingen, om Douaudalen fra Ulm til Passau og fra Pesth til Orsowa, om Volga, Gauges og Euphrat o. fl. a. i deres mellemste Lob. I aldre Tider udvidede disse forskjellige Floder sig afvexleude paa nogle Strækninger til store Soer og kneb sig paa andre sammen i et mellem steile Klipper mdsuevret Leie, saaledes som det eildim er Tilfældet med den canadiske Sorække, der kail betragtes som naturlige Udludninger af et kæmpemæssigt Baudlod, i hvilket Niagaraflodeu repræsenterer et mdsuevret Parti, medens St. Laureutsfloden dauuer dets Slutning. I Afrika frembyde de fleste storre Floder saa almindeligt pludselige Fald i deres Lob, at Katarakter uæsteu kunne regnes med iblaudt de for denue Verdensdeel charakteristiske Naturmærkværdig- heder. De meest bekjeudte ere Nilens ved Assuan paa Grændseu af Wgypteu, om hvilke man dog tidligere uærede meget overdrevne Forestilliuger, Zamdeses, Zaires i Kongo og Senegalflodeus ved Felou, der omtrent ligger 18 Miil ovenfor det Sted, hvor Seuegal optager Faleme. Naar mau ganer ud fra Byen Medina, maa mau forst bestige eu jævnt opadgaaende Skraaning og kommer derpaa til en udstrakt Højslette med en jævn og planeret Overflade. Efter en Times Gang naaer man da Floden og Katarakten (Fig. 60), hvis Faldhoide omtrent belober sig til 90 Fod. To spidse og ucrstett aldeles lodrette Klipper rage op fra Floden og dele Kataraktm i tre mittdre Fald. Skrænten, over hvilken Vandet styrter ned, er fuld af fremragende Klippestykker, som Strømmen ved sin un- dergravende Virksomhed fra Tid til anden har losnet fra Vand- faldets Sidevægge og som paa Grund af deres phantastiske Former