Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

n. Flodernes mellemste og nederste Lob. - Oversvømmelser. — Deltadaunelser. — Flodernes Mundinger. — Tidevandsbolgen. — Naturbroer. — Oversigt over de forskjellige Floders Længde. >> Flodernes mellemste og nederste Lob gjennem de vide Dale og aabne Sletter flyder Vandet, som vi allerede i det Foregaaende have omtalt, efterhaanden langsommere og roligere deels paa Grund af det ringere Fald, deels formedelst den Modstand, Til- saildingett af Mmidiilgerlie og Havets Stigning i Flodtiden eller ved heftige Paalandsstorme yder imod dets Udlob. Volga, der saa- ledes idetmindste om Foraaret, nuur Sneen og Isen smelter i de nordlige Egne, hvor den udspringer, udmarker sig ved et temmelig livligt Lob, sagtiler derimod meget soleligt sin Strom lamgere mod Syd, hvor den kun falder een Fod paa 7500 Fod. Senegal- slodens Fald udgjor i dens nederste Lob endog knn een Linie yaa 3000 Fod. Den sindigere og roligere Bevægelse af Bandet i de lavere liggende Egne formindsker naturligt Flodernes Evne til at overvinde de forskjellige Hindringer, Terrainforholdene hist og her lægge dem i Beten, og bidrager derved til at give dem det bugtede Lob, som saa hyppigt udmærker dem paa deres Vei gjeunem Sletteu. Naar Floderues Aflod til Havet af eu eller anden af de oven- nævnte Grunde besvarliggjores, medens Tilstromningeu fra deres Kilder vedbliver at være lige stærk eller endog foreges, stiger Vandet naturlig i et tilsvarende Forhold i Flodernes nederste Lob og over- svømmer da ikke sjeldent det tilstødende Sletteland vidt og bredt. For at hindre Floderne i at stromme over deres Bredder har man