Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kilder, Floder og Soer.
401
derfor paa mange Steder seet sig nødsaget til at anlægge hoie
Jorddiger langs deres Sider til Beskyttelse for de nærmestliggende
Egne. De talrige Forgreninger, i hvilke mange af de store Floder dele
sig ved deres Udlob, vise tilstrækkeligt, hvor mægtig en Kraft Vand-
massen i de leilighedsviis opsvulmende Floder maa være i Besid-
delse af, idet de oprindeligt netop ere blevne til derved, at Vandet
engang under en pludselig Stigning er brudt ud over Flodbredderne
og ved at bortstylle de blode Jordmasser har skjaaret sig selv en
Afløbskanal til Havet, som Strømmen derpaa senere har udvidet
og givet Charakteren af en ny Flodarm.
Flodernes Stigning eller Opsvulming finder især Sted paa
de Tider af Aaret, da Sneen og Isen i de Bjergegne, hvor deres
Kilder udspringe, toer op, eller da heftige Regnskyl ere hyppige. I
nogle Floder ere enkelte forbigaaende Regnbyger alene tilstrækkelige
til at frembringe en pludselig Forhoielse af Vandstanden. Arv-
floden svulmer til Ex. undertiden af denne Grund saa voldsomt
op, at dens Vand ikke hurtigt nok kan skaffe sig Afløb gjennem
Rhonen, men baade oversvømmer Arvdalen i Nærheden af den
sidstnævnte Flod og tillige for en Tid bevirker en tilbagegaaende
Strömning i Hovedfloden, saa at Hjulene paa de af Nhonen drevne
Vandmoller endog komme til at dreie sig i en deres sædvanlige
Bevægelse modsat Retning, I enkelte Floder kan man selv ved
mindre betydelige Stigninger as Vandstanden af Vandets Farve
slutte sig til, i hvilke af dens Bifloders Kildegebeter Regnen er
falden. Vandet i Seinen og Marnen, der forene sig ved Charenton
en Miil fra Paris, besidder en forfkjellig Farve, som man endnu
kan kjende ved Spidsen af Citooen tæt ved Pont-Neuf. Naar det
har regnet stærkt i Bourgogne men ikke i Champagne, danner
Seinens gullige Vand en tydelig begrændset Strom ved Siden af
Marnens mere i det Blaalige skinnende Vand.
Seinens og Loireflodeus Foraarsstigning udgjor i deres mel-
lemste Lob omtrent 18 til 20 Fod, hvorimod Rhinen kun sjelden
svulmer i en saa betydelig Grad. Rhonen er ligeledes jævnlig
Gjenstand for stærke Vandstandsstigninger baade fra de i Cote-d'Or
og Juradalen faldende Regnskyl, hvis Vand tilføres den gjennem
Savnen, og paa Grund af Schweizergletschernes hurtige Smeltning
Jorvkloden ester Syndfloden. 26