Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Kilder, Floder og Soer. 405 vente derfor unndgaaeligt enhver, der endog blot en kort Tid tager Ophold der. Den asiatiske Cholera, en af Menneskeslægtens frygte- ligste Svøber, er udgaaet fra disse Egne, Fosterhjemmet for mange af de skrækkelige Epidemier, som til forfkjellige Tider have raset i den øvrige Verden. I Amerika danner Mississippifloden ved sit Udlob et Delta paa 700 Kvadratmile, hvis Indre er opfyldt med skovbevoxede Moradser, som oversvommes ved Hoivande. Den mægtige Flod fsrer en saadan Mængde opstemmede Stoffer med sig fra sit ovre Lob, at den efter en amerikansk Ingeniørs Beregning aarligt vilde kunne danne en D af s Kvadratmiils Størrelse og 76 Fods Tykkelse, hvis ikke meget spredtes med dens Vande i den mexikanske Havbugt. Mississippis tre Hovedmundinger rykke ved den stadige Afsætning af nye Alluvialmasser hvert Aar omtrent 300 Fod ud i Havet. Deltaet er overordentlig frngtbart, og overalt, hvor det ved Diger beskyttes imod Flodens periodiske Oversvømmelser og ved Ilden befries for de tykke Cypres- og Rorskove, der bedække det, forandres det hnrtigt under Menneskets Bearbejdelse til en Have sor tropiske Væxter. Klimatet er imidlertid ogsaa her meget usundt, og deu gule Feber hersker bestandig i de lave og sumpige Egne ved Mississippiflodens Udlob. Jstedetfor Deltaer danne nogle af Jordklodens større Floder anseelige Udludninger ved deres Udlob i Havet, saa at deres Mun- dinger nærmest see ud som dybtindgaaende Fjorde, der kun skjelne sig fra virkelige Jndskjæringer af Havet ved deres Oprindelse fra Floder og ved at indeholde fersk eller dog brakt Vand. La Plata - floden, der dannes ved Foreningen af Parana og Uruguay, har saaledes allerede ved Sammenstodsstedet af disse en Brede af 5 Mal men udvider sig derpaa stadig mere og mere henimod sin Mundiug, hvor den er 25 Mil bred. Amazonfloden ligner ved sit Udlob en stor Havbugt og udvider sig her til en Brede af 40 Miil. Begge disse Floder have desuden det tilfælleds, at de fort- sætte sig som en mange Mile bred Ferskvandsstrom langt ud i At- lanterhavet uden at blande sig med dettes salte Vand, ja La Plata- flodeus Strom skal paa denne Maade endog kunue mærkes i en Afstand af 150 Mril fra Brasiliens Knst. St. Laurentsfloden,