Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
406
Kilder, Floder og Soer.
Columbia, Ob, Jenisei, Dniepr og Giroudefloden udvide sig lige-
ledes stærkt i den sidste Deel af deres Lob og aabne derved en
bred og bekvem Vei for Skibsfarten til det Indre af Landene.
Et mærkeligt Phænomen iagttages ved disse aabne og vide
Flodmundinger, naar Havet efter Ebben stiger og vælter sin voxende
Flodbølge ind i deres brede Gab, hvor den modes med den udad-
gaaende Ferstvandsstrom i en forbistret Kamp om, hvilken af de to
Modstandere der skal vige Pladsen for den anden. I Amazon-
floden naaer Indvirkningen af Ebbe og Flod næsten 100 Mile op
i Landet paa Grund af Flodens overordentlige Brede og ringe
Fald i det sidste Parti af dens Lob. Atlanterhavets mægtige Flod-
bølge trænger med usvækket Kraft ind i dens brede Munding og
fortsætter sig derfra op i Floden selv; men esterhaanden som dennes
Bredder nærme sig mere og mere til hinanden, bliver Pladsen
ogsaa for snever for det indadstrommende Vand, som derfor lidt
efter lidt taarner sig op som en Muur af 12 til 15 Fods Høide
og i tre, undertiden sire tæt efter hinanden følgende uhyre Bolger
styrter frem med ustandselig Magt og Hurtighed, idet det river alt
bort, der stiller sig i Veien for dets vilde Raseri.
Indflydelsen af Ebbe og Flod gjor sig ogsaa, omend i en noget
ringere Grad, gjaldende i de af Europas Floder, der udmnnde i
Atlanterhavet og Nordsoen, men spores derimod siet ikke i nogen
af de forskjellige Floder, der falde i Dstersoen, Middelhavet og det
sorte Hav, da Tidevandsphcrnomenet overhovedet saagodtsom ikke
yttrer sig i disse store Jndhave. I Seinen trænger Flodbølgen
fra Haoet et langt Stykke op imod Strømmen og opnaaer navnlig
ved Foraars- og Efteraarsjævndogn en ret anseelig Hoide, saa at
man for at forebygge de store ødelæggelser, der ikke saa sjelden
foranledigedes ved Hoivandsoversvommelserne, har været nodt til
at omgive Floden med Diger og Bolværker som Værn imod Ind-
virkningen af Ebbe og Flod. Themsen er ogsaa underkastet ud-
prægede daglige Forandringer i sin Vandstand, der for ikke at
gribe forstyrrende ind i Skibsfarten have nodvendiggjort Anlæget
af storartede Dokker, som lukkes under Ebben og kun aabnes
under Flodtiden.