Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kilder, Floder og Soer.
413
Volga en stor Mængde andre Floder, af hvilke Ural, Terek, Sulak,
og Kur ere de betydeligste. Aralsoen optager Sir-Darja, de
Gamles Jaxartes, der udspringer paa Thian-Shan og Amu-Darja,
de Gamles Oxus, der kommer fra Bolor-Tag og i en ukjendt
Fortid har havt sit Udlob i det kaspiske Hav. Jordansfloden løber
i Dalen mellem de to parallelle Bjergkjæder Libanon og Antili-
banon gjennem Soerne Huleh og Tiberias etter Genesareth til det
dode Hav. I Afghanistan salder Floden Hilmend, der udspringer
i Hindukosch, i Zareh Soen, og i det vestlige China lober Tarim-
sloden fra Bolor-Tag til Soen Lob.
Afrika er idethele overordentlig fattigt paa Vand og besidder
derfor ogsaa kun meget faa større Floder. De betydeligste ere
Nilen, der falder i Middelhavet, Senegal og Gambia, der udgyde
sig i Atlanterhavet Nord og Syd for det gronne Forbjerg, og lige-
som Nigerfloden, der udmunder i Guineabugten, have deres Ud-
spring i Kongbjergene. Af Floderne, der komme fra det store syd-
afrikanske Hoiland, fjender man for de flestes Vedkommende endnu
kun Mundingerne og det nederste Lob en kort Strækning fra Kysten
ind i Landet. De vigtigste af disse ere Congo eller Zaire og
Coanza i Nederguinea, Orange- eller Gariepfloden i Nærheden af
Kaplandets Nordgrændse og Zambese, der udspringer i det samme
Hoiland som Congo og Coanza men falder i Mozambique-Kanalen
under 18 Graders sydlig Brede.
Afrikas Floder, over hvis geographiske Forhold der tidligere
hvilede et gaadefuldt og uigjennemtrængeligt Slor, have i den
nyere Tid tildraget sig den almindelige Opmærksomhed ved de tal-
rige Expeditioner, der med store Anstrængelser oftere ere foretagne af
videnskabeligt dannede Neiseilde for at tilvejebringe sikkre Oplys-
niilger om deres Lob og Udspring. De forste Opdagelsesrejser gik
ud paa at undersøge Nigeren og indledtes af Mungo Park i
Slutningen af forrige Aarhundrede. Efterat denne var bleven
dræbt af de Indfødte paa en af sine Reiser, fortsattes Under-
søgelserne af Clapperton, Laing, Lander og Barth, hvilken sidste
bereiste den største Deel af Nigerens ovre Lob og navnlig Strækningen
mellem Timbuktu og Say. Ved disse Expeditioner er man vel
nu bleven bekjendt med en meget stor Deel af Floden, men man