Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

414 Kilder, Floder og Soer. veed dog endnu kun meget lidet om dens Kilder og om den største Strækning af dens mellemste Lob, ligesom der ogsaa saagodtsom ganske savnes Oplysninger om dens mange Bifloder. Vort Kjeud- skab til Zambese skyldes fornemmelig I)r. Livingstonc, der i den nyeste Tid har foretaget vidtløftige Reiser i denne Deel af det mdre Sydafrika. Skjoildt Wgypten er et af de Lande, hvor der tidligst be- gyndte at vise sig Tegn til en opvaagnende Civilisation, har Sporgs- maalet om Nilens Udspring dog ligefra den ældste historiske Tid bestandig været en Gaade, som det forst i vore Dage er lykkedes idetmindste deelviis at opklare. Det er navnlig den Syd fra kommende Hovedarm af Nilen, der kaldes Bahr-el-Abiad eller den hvide Flod, om hvis Oprindelse og Udgangspunkt man saalænge har manglet paalidelig Kundskab, men efterat det fornylig er lyk- kedes de dristige engelske Rejsende Speke, Grant og Baker at trænge dybt ind i Afrika saavel sydfra som nordfra, er det nn sat udenfor al Tvivl, at Hovedfloden kommer fra den store under Wkvator liggende Indso Victoria Nyanza, Nord for hvilken den gjeunemstrommer en anden mægtig So Luta-Nzige. Under 9 Graders nordlig Brede lober den igjennem den store Snmp No og optager der tre betydelige Bifloder Ulu, Bahr-el-Gazal og Sobat. Ved den opblomstrende Stad Khartum, der er anlagt af Mehemed-Ali, forener den sig med Nilens aihdeu Hovedarm Bahr- el-Azrek eller den blaa Flod, der under Navnet Aben udspringer i det abyssiniske Holland og, forinden den falder i den hvide Flod, lober igjennem den store Alpeso Tzaua. Nord for Khartnm op- tager Nilen endnu en Biflod paa hoire Side nemlig Takazzs eller Atbara, der ligedes kommer fra Abyssinien, men fra dette Sted og lige til dens Munding erholder den derpaa ikke flere Tillod og gjennemstrommer kun Egne, hvor der saagodtsom ikke falder en eneste Draabe Regn hele Aaret om. Australiens Vandlob ere i flere Henseender forskjellige fra den gamle Verdens Floder. Skjondt de nemlig i Bjergene baade udmærke sig ved et rivende Lob og en betydelig Vandmængde, sagtnes deres Fart dog sædvanlig hurtigt i Sletteegnene samtidig med, at de paa Grund af mangleude Tillob aftage i Størrelse.