Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Emne: Efter den franske Originals tredie Oplag

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Kilder, Floder og Soer. 415 De australske Floder ere overhovedet underkastede mærkværdige For- andringer i Henseende til Vandmængde, saa at der til Exempel ofte kun findes en bred Kloft i Jorden med enkelte stillestaaende Vandpytter i Bunden, hvor der faa Aar iforveien lob en stor og vandrig Flod. Man har ogsaa undertiden iagttaget den Besynder- lighed, at den samme Flod til een Tid kan have fersk og til en anden Tid derimod salt Vand, uden at det endnu er lykkedes fuld- stændig tilfredsstillende at forklare denne mærkværdige Forander- lighed i Vandets chemiske Beskaffenhed. De betydeligste Floder ere Murray, der udspringer paa de australske Alper og udgyder sig i Havet gjennem den store Victoriaso, hvis Aflob til Havet er en stærkt tilsandet og derfor kun lidet stilbar Udmundingskanal; end- videre Darling, der falder i Murray, men hvis Lob næsten endnu slet ikke er undersøgt, og Macquarie, der kommer fra de blaa Bjerge og er en anseelig Flod i sit ovre Lob men efterat være naaet ned paa Sletten aftager kjendeligt i Størrelse, indtil den tilsidst taber sig i et udstrakt Morads, hvis .overflødige Vand i Regntiden har Aflob til Darling. I det endnu tildeels ubekjendte Indre af Australien antager man desuden, at der existerer flere storre Vandlob, der udtomme sig i derværende Saltsoer og Snmpe. I Sydamerika lobe alle de store Floder fra Vest mod Vst til Atlanterhavet og kun en eneste af nogen Betydning, nemlig Magdalenefloden, falder i det caraibiske Hav mod Nord. Bjergenes Nærhed ved Kysten er Grunden til, at det stille Hav ikke modtager noget storre Vandlob. La Platafloden, der som nylig i det Fore- gaaende flildret fornemmelig udmærker sig ved sit overordentlig brede og vide Udlob, opstaaer ved Foreningen af de store Floder Paraguay og Parana, der senere optage Uruguay, og vander med disse tre Hovedarme og deres Bifloder et Fladerum af Brasilien og de efter Floden opkaldte La Platastater paa omtrent 60,000 Kvadratmile. Fra det brasilianske Hollands nordligste Deel komme Floderne San-Francisco, Tocantins og Araguay, hvilke to sidste forene sig til een stor Flod, der udmunder i Rio da Para, Ama- zouflodens sydligste, overordentlig vide Udlob. Amazonfloden dannes ved Foreningen af Tnnguragna og Ucayale, der udspringe i Andes- bjergene, og udgyder sig efter et Lob paa 708 Mile (eller naar man regner dens Længde fra Ucayales Kilder paa omtrent 1000