Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kilder, Floder og Soer.
415
De australske Floder ere overhovedet underkastede mærkværdige For-
andringer i Henseende til Vandmængde, saa at der til Exempel
ofte kun findes en bred Kloft i Jorden med enkelte stillestaaende
Vandpytter i Bunden, hvor der faa Aar iforveien lob en stor og
vandrig Flod. Man har ogsaa undertiden iagttaget den Besynder-
lighed, at den samme Flod til een Tid kan have fersk og til en
anden Tid derimod salt Vand, uden at det endnu er lykkedes fuld-
stændig tilfredsstillende at forklare denne mærkværdige Forander-
lighed i Vandets chemiske Beskaffenhed. De betydeligste Floder ere
Murray, der udspringer paa de australske Alper og udgyder sig i
Havet gjennem den store Victoriaso, hvis Aflob til Havet er en
stærkt tilsandet og derfor kun lidet stilbar Udmundingskanal; end-
videre Darling, der falder i Murray, men hvis Lob næsten endnu
slet ikke er undersøgt, og Macquarie, der kommer fra de blaa
Bjerge og er en anseelig Flod i sit ovre Lob men efterat være
naaet ned paa Sletten aftager kjendeligt i Størrelse, indtil den
tilsidst taber sig i et udstrakt Morads, hvis .overflødige Vand i
Regntiden har Aflob til Darling. I det endnu tildeels ubekjendte
Indre af Australien antager man desuden, at der existerer flere
storre Vandlob, der udtomme sig i derværende Saltsoer og Snmpe.
I Sydamerika lobe alle de store Floder fra Vest mod
Vst til Atlanterhavet og kun en eneste af nogen Betydning, nemlig
Magdalenefloden, falder i det caraibiske Hav mod Nord. Bjergenes
Nærhed ved Kysten er Grunden til, at det stille Hav ikke modtager
noget storre Vandlob. La Platafloden, der som nylig i det Fore-
gaaende flildret fornemmelig udmærker sig ved sit overordentlig
brede og vide Udlob, opstaaer ved Foreningen af de store Floder
Paraguay og Parana, der senere optage Uruguay, og vander med
disse tre Hovedarme og deres Bifloder et Fladerum af Brasilien
og de efter Floden opkaldte La Platastater paa omtrent 60,000
Kvadratmile. Fra det brasilianske Hollands nordligste Deel komme
Floderne San-Francisco, Tocantins og Araguay, hvilke to sidste
forene sig til een stor Flod, der udmunder i Rio da Para, Ama-
zouflodens sydligste, overordentlig vide Udlob. Amazonfloden dannes
ved Foreningen af Tnnguragna og Ucayale, der udspringe i Andes-
bjergene, og udgyder sig efter et Lob paa 708 Mile (eller naar
man regner dens Længde fra Ucayales Kilder paa omtrent 1000