Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

r. Jndsser, Moradser og Laguner. — Forhold til Floderne. — Søer uden Aflob. — Saltsser. — Zirknitzersoen. — Jndsoernes geographifle Fordeling. — Det kaspiske Hav og Aralsoen. — Det dode Hav. — Tsad og Tanganyika. — De canadiske Soer. — Den store Saltsø. — Oversigt over Indsoernes Størrelse og Høide over Havet. — Soen Roto-Mahana paa Ny-Zeeland. M Vand, som paa alle Sider er omgivet af Land, kaldes en Indso. Naar Vandet er ndbredt over en stor Flade, som det paa Grund af sin ringe Dybde kun deelviis bedækker, og ikke har nogen tydelig fremtrædende Bred, danner det et Morads eller en Sump. Indsoerne ere ingenlunde eensformig sordeelte paa Fastlandenes Overflade men mangle ofte næsten ganske over paafaldende store Strækninger. De forekomme med forfljellig Hyppighed i enhver Horde og lade sig i Overeensstemmclse hermed naturligt iuddele i Fjeld- eller Alpesoer, Dalsoer og Slettesoer. Mange baade store og smaa Indsoer gjennemstrommes af Floder og kuune igrunden kun betragtes som Udviduiuger af disses i Dalbuuden udskjaarne Seng. I Europa dannes saaledes Genfer- soen ved en Udludning af Rhonen, Bodensoen af Rhinen og Lago Maggiore, Lago di Como samt Lago di Garda af Bifloder til Po. Orbefloden gjennemstrommer forst den 1800 Fod over Genfersoen beliggende Jouxso i Jurabjergene og forsvinder derpaa i et dybt Svælg, der har dauuet sig i Kalksteeusfjeldene; efter et underjordifl Lob af en halv Mills Længde træder den atter frem for Dagens Lys i en Dal, der ligger 700 Fod lavere end det Hul, i hvilket den forsvandt, og flyder derpaa igjennem Neufchatel- og Bielersoen.