Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Kilder, Floder og Soer. 419 Baikalsoen i det østlige Siberien gjennemstrsmmes af Angara, en Biflod til Jenisei, og Tzanassen i Abyssinien af Abai eller den blaa Flod. Undertiden kniber den Bjergdal, gjennem hvilken en Flod lsber, sig vexelvns sammen og udvider sig strax efter igjen, saa at der danner sig flere indbyrdes sammenhængende Sobækkener, der folge i Række efter hinanden. Brienzer- og Thunersoen udgjore saaledes igrunden kun to ved en Jndsnevring af Dalen adskilte Udludninger af Aarfloden, og Vierwaldstädtersoens forstjellige Partier skyldes til- deels ogsaa et lignende Forhold af Reuss. Vi have allerede i det Foregaaende viist, at de fem store canadiske Soer nærmest maae betragtes som ligesaa mange Udvisninger paa et kæmpemæssigt Vandlob, hvis Slutning dannes af St. Laurentsfloden. I Rus- land strømmer Vandet fra Jlmensoen, Onega og fra Saimasoen i Finland til den mægtige Ladogaso, der gjennem Nevafloden har Aflod til den finske Bugt. Mange af de Soer, fra hvilke der udgaaer Floder, have kun Tillob fra underjordiske Kilder. Dette gjælder til Ex. om Soen Seligher, fra hvilken Volga udspringer, om Kuku-Noor ved Foden af Thian - Shankjæden, hvis Aflod er Hoangho, og om Rawana- Hrada Paa den ttordlige Skraaning af Himalayabjergene, fra hvilken der udgaaer en Biflod til Jrldus. Det Modsatte, nemlig at en So optager en Flod uden at besidde noget Afløb, forekommer og- saa i Naturen, og forudsætter nødvendigt, at Fordampningen er stærkere end Nedslaget og Tilløbet, eller at der sindes underjordiske Kaualer i Buudeu af den paagjældeude So, gjeunem hvilke Bandet strømmer bort. Denue Slags Soer indeholde meget ofte stærkt saltagtigt Baud og frembyde en betydelig Størrelse som f. Ex. det kaspifle Hav, Aralsoen, det dode Hav o. s. v. Der er endelig endnu Soer, som hverken hane Tillob etter Afløb gjennem Floder, og som altsaa alene skylde Atmospharens Nedslag deres Tilværelse. Da Fordampning og Nedslag i Reglen holde hinanden i Ligevægt i saadanne Soer, bevarer Vandstanden sig ogsaa gjerne bestandig uforandret i dem. I Bjergegne have de ikke sjeldent deres Plads i udbrændte Vulkaners tomme Kratere, saaledes som det til Ex. er Tilfældet med den paa Fig, 63 afbildede 27*