Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kilder, Floder og Soer.
419
Baikalsoen i det østlige Siberien gjennemstrsmmes af Angara, en
Biflod til Jenisei, og Tzanassen i Abyssinien af Abai eller den
blaa Flod.
Undertiden kniber den Bjergdal, gjennem hvilken en Flod lsber,
sig vexelvns sammen og udvider sig strax efter igjen, saa at der
danner sig flere indbyrdes sammenhængende Sobækkener, der folge
i Række efter hinanden. Brienzer- og Thunersoen udgjore saaledes
igrunden kun to ved en Jndsnevring af Dalen adskilte Udludninger
af Aarfloden, og Vierwaldstädtersoens forstjellige Partier skyldes til-
deels ogsaa et lignende Forhold af Reuss. Vi have allerede i det
Foregaaende viist, at de fem store canadiske Soer nærmest maae
betragtes som ligesaa mange Udvisninger paa et kæmpemæssigt
Vandlob, hvis Slutning dannes af St. Laurentsfloden. I Rus-
land strømmer Vandet fra Jlmensoen, Onega og fra Saimasoen
i Finland til den mægtige Ladogaso, der gjennem Nevafloden har
Aflod til den finske Bugt.
Mange af de Soer, fra hvilke der udgaaer Floder, have kun
Tillob fra underjordiske Kilder. Dette gjælder til Ex. om Soen
Seligher, fra hvilken Volga udspringer, om Kuku-Noor ved Foden
af Thian - Shankjæden, hvis Aflod er Hoangho, og om Rawana-
Hrada Paa den ttordlige Skraaning af Himalayabjergene, fra hvilken
der udgaaer en Biflod til Jrldus. Det Modsatte, nemlig at en
So optager en Flod uden at besidde noget Afløb, forekommer og-
saa i Naturen, og forudsætter nødvendigt, at Fordampningen er
stærkere end Nedslaget og Tilløbet, eller at der sindes underjordiske
Kaualer i Buudeu af den paagjældeude So, gjeunem hvilke Bandet
strømmer bort. Denue Slags Soer indeholde meget ofte stærkt
saltagtigt Baud og frembyde en betydelig Størrelse som f. Ex. det
kaspifle Hav, Aralsoen, det dode Hav o. s. v.
Der er endelig endnu Soer, som hverken hane Tillob etter
Afløb gjennem Floder, og som altsaa alene skylde Atmospharens
Nedslag deres Tilværelse. Da Fordampning og Nedslag i Reglen
holde hinanden i Ligevægt i saadanne Soer, bevarer Vandstanden
sig ogsaa gjerne bestandig uforandret i dem. I Bjergegne have de
ikke sjeldent deres Plads i udbrændte Vulkaners tomme Kratere,
saaledes som det til Ex. er Tilfældet med den paa Fig, 63 afbildede
27*