Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
436
Havet.
indeholde rodt Vand, og af Nilens to Hovedarme kaldes den ene
den hvide Flod, den anden den blaa Flod, hver især efter Farven
af sit Vand. I Floderne er det sædvanlig de i Vandet fordelte
overordentlig fine Jord- og Leerpartikler, der betinge den for-
fljellige Farve.
Havets Phosphoresceren eller Lysen er et ligesaa ejendomme-
ligt som pragtfuldt Skuespil. Naar et Skib ved Nattetide gjennem-
skjærer Bolgerne, synes blaa eller rodlige Flammer ligesom tal-
rige Smaalyn at skyde op fra Kjolen. Man troer umlkaarligt at
see lysende Stjerner i tusindeviis funkle og glimre paa Vandets
Overflade, idet de snart sprede sig med kortere eller længere
Mellemrum, snart smelte sammen til et eneste glodende Ildhav.
Skibet driver to Bolger as flydende Phosphor foran sig og efter-
lader ligesom en lang skinnende Jldfure paa sin Vei gjennem
Havet. I stormende Beir udgaaer der ikke blot et magist Lysskjær
fra Bolgernes krummede Kam, men Skummet af de vældige
Soer, der uafladelig hæve sig og atter styrte sammen, viser sig i
Mørket som en pragtfuld Regn af skinnende Jldgnister. De lysende
Punkter ere i en idelig Bevægelse og vække ved den forste Betragt-
ning umlkaarligt Forestillingen om Jldsisk, der boltre sig i Vand-
skorpen, forfølge hinanden, dukke under for ikke at gribes og atter
komme frem for at fortsætte den samme muntre Leg.
Phænomenet forekommer især hyppigt i de tropifle Have, som
det indiske Ocean, men viser sig dog ogsaa undertiden i sin fulde
Glands i de koldere Regioner og kan saaledes ofte iagttages i
Nordsoen, ja selv i Dstersoen og dens Bugter. Under Vende-
kredsene saae Humboldt Havet lyse stærkest henimod nærforestaaende
Uveir eller ved en kvalm, dnnstfuld, med Skyer tæt bedækket
Himmel. I de nordlige Farvande viser det mærkelige Skuespil sig
navnlig paa smukke og stille Hostaftener, men forekommer dog
ogsaa paa de andre Aarstider, ja selv naar det er koldest. Jovrigt
kan Havet under tilsyneladende samme ydre Omstændigheder den
ene Nat fnnkle stærkt, og den næste flet ikke, nden at man endnu
veed Aarsagen til et saadant lunefuldt Forhold.
Den omtalte Lysen af Havet hidrører fra en Mængde i
Vandet levende lavere Dyrsormer, navnlig Bloddyr og Gopler,