Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Havet.
437
der besidde en ejendommelig Evne til at lyse. Et af de mærkeligste
af disse Smaadyr er en Art Salpe, den saakaldte ?^ro8ømn, der
seer ud som en lille Sliimcylinder af en Tommes Længde og
phosphorescerer saa stærkt, at den om Natten skinner som et Stykke
glsdende Jern, naar den lægges paa Dækket af et Skib. Lyset af
P^ro8oma atlantioa er rodt med en meget smuk blaaliggron
Modifikation i Farvetonen. I de nordlige Have er det især et
lille Dyr af geleeagtig Beskaffenhed, Nammaria 8eintillan8, der
bringer Vandet til at funkle og glimre i Mørket. At Lyset virkelig
skyldes de i Havet levende Smaadyr, kan man blandt andet over-
bevise sig om ved at filtrere det phosphorescerende Vand, da det
herved ganske taber Evnen til at lyse, men atter gnistrer ved at
rystes imod de paa Filtreerapparatet tilbageblevne stimede Dyre-
organismer. Herschel saae engang Phosphorescentsen fremtrcrde
paa en mærkelig Maade i stille Veir, nemlig som en retliniet,
mangekantet Figur af flere Fods Fladerum, hvis Sider med kortere
eller lcrugere Mellemrum funklede som eu klar Ild, der pludselig
flammede op og ligesaa hurtig igjen forsvaudt.
Havets Lyseu kan imidlertid ogsaa skyldes en anden Aarsag,
idet dyriske Stoffer undertiden ved at forraadne blive phosphore-
scerende. Dette gjælder ikke blot om de ovenfor omtalte lavere
Dyr men ogsaa med Hensyn til visse Fisk, som endog lyse
temmelig stærkt i forraaduet Tilstand. Enkelte Fisk udmærke sig
allerede i levende Live ved en overordentlig kraftig Lysudvikling,
og dette er saaledes til Exempel navnlig Tilfældet med en af
Bennet forst beskreven Haifiskeart, den saakaldte Lqualus tubens.
Et fanget Exemplar af denne Art, som Bennet iagttog i en mørk
Stue, phosphorescerede ikke mindre eud tre Timer uafbrudt med
hele sin Overflade, og det gronlige Lysskjær tabte sig forst lidt
efter lidt, da Dyret efter Udløbet af denne Tid var dodt.
Havvandet besidder en ejendommelig bitter og saltagtig Smag,
der skyldes den store Mængde Mineralsalte og forfljellige andre
Stoffer, der ere oploste i det, og egner sig af denne Grund hverken
til Drikkevand eller til almindelig Kjokkenbrug. Næsten alle de
opløselige Stoffer, der sindes paa Jorden, ere ogsaa efterviste i
Havvandet, men de meest fremherskende Bestanddele ere dog navnlig