Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

438 Havet. Chlornatrium eller Kogsalt, som alene udgjor langt mere end alle de øvrige Salte tilsammen, Chlormaguinm, Chlorcalcium, Chlor- kalium, svovlsuur Magnesia, svovlsuurt Natron, svovlsnur og kul- sunr Kalk. Jdethele knnne de i Havvandet oploste Salte omtrent anslaaes til inellem 3 og 4 Procent af Vandets Bagt, og en fremmed — sandsynligviis tydsk — Naturforsker er ved Beregning kommen til det Resultat, at den hele Saltmængde fra samtlige Have i fast Form vil knnne danne et sammenhængende Lag udeu- paa Jordkloden af mere end 30 Fods Tykkelse. Foruden de faste Bestanddele indeholder Havvandet endelig ogsaa Luftarter i fri Til- stand navnlig Ilt og Kulsyre, der ere uundværlige for Havdyrene og Havplauterue, samt Kvælstof i Form af Ammouiak. Efter Forchhammer, der har uudersogt eu Mængde Baud- prover fru næsten alle Tele af Verdeushavet, er Saltmæugden meget ulige fordeelt i de sorskjellige Regiouer af dette. Forch- hammer opstiller i saa Heuseeude to Negiouer, af hvilke den meest saltrige i Gjemiemsttit indeholder 36 Promille og deu mittdst salt- holdige 4 Promille saltagtige Bestauddele. Atlauterhavet viser idethele deil største Saltmængde, vi hidtil kjeude, og overstiger i Beltet mellem 30 Graders uordlig og sydlig Brede endog ofie Middeltallet 36 Promille. Det stille Hav og det iudiske Tceau besidde i Gjemlemsttit eil betydelig riugere Saltmæugde end Havet melleiu Dstkysteu af Amerika og Vestkysten af Afrika og Europa, eu Forskjel, der sandsynlig hidrører fra en større Negmnæugde og en mindre Fordampning i de forsluævute Have end i Atlanter- havet. I Polarhaveue aftager Sovaudet kjeudeligt i Saltstyrke, hvilke uaturligst forklares af de uhyre Jismasser, der dække de derliggeude L!ers og Landes Kyster og derfra kfterhaauden skyde sig ud i Havet, hvor de smelte. I indelukkede Have, der kuu ved snevre Kanaler hænge sammeu med Tceauet, er Saltmængdeu efter Forchhammers Uudersogelser i Reglen betydeligt mindre ettd i det aabne Hav. Bstersoen, som paa Gruttd af sin uordlige Belig- genhed ikke lider uoget stort Tab ved Fordampuiug og bestandig optager uhyre Masser Ferskvand fra de store Floder, der udgyde sig i den, indeholder saaledes i Gjenuemsnit kuu 4 Promille salt- agtige Bestanddele (den finske Bugt endog kun 3), medeus Salt-