Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Havet.
443
Tilstedeværelsen af gamle undersøiske Vulkankratere, paa hvis Rande
Koraldyrene opforte deres uforgjængelige Bygninger, og forklarede
paa denne Maade Havbundens bratte Sænkning strax udenfor
Revenes ydre Rand. En notere Undersøgelse viser imidlertid klart
det Uholdbare i denne Theori; thi paa intet andet Sted i Verden
finder man Kratere af en saadan Størrelse som for Ex. flere af
Mollerne i Radack Archipelet, af hvilke en er mere end ti Mile
lang og fire Mile bred. Det vilde ogsaa være mærkeligt, om de
talrige Vulkaner, paa hvis Rande Ringrevene skulde have danuet
sig, alle havde nærmet sig Overfladen i den samme riuge Dybde
-s hvilken de forskjellige Koraldyr kunne leve og trives, da man dog
intetsteds paa det faste Land finder vulkanske Bjergstrog af en saa
uhyre Udstrækning, hvis enkelte Kratere alle besidde en saadan
næsten ligestor Høide.
Efter Darwin forklares Dannelsen af Vold- og Ringreveue
naturligst ved en langsomt foregaaet Sankning af Havbunden paa
den hele uhyre Strækning af det store Tcean, der er besaaet med
talrige Grupper af lave Koraloer. Den beromte Naturforsker
stotter sin Theori ved at henvise til de periodiske Foraudriuger i
Havbuudeus Niveau, der oftere ere constaterede og paa nogle Steder
vise sig som Hævuiuger, men paa andre som Sænkninger. Man
maa altsaa forst tænke sig et hoit, af Koralrev omgivet Dlaud,
hvis Grundvold begynder langsomt at synke og vedbliver dermed i
en umaadelig Række af Aarhundreder. Medens Aen saaledes
sænker sig og derved drager sit Kystrev med sig, arbeide Koraldyrene
imidlertid utrætteligt imod denne Proces, idet de nemlig ufladeligt
bygge opad, saa at Revet bestandig holder sig ved Havets Overflade.
Men de paa Havsiden af Revet vovende Koraldyr sinde der bedre
Næring og heldigere Betingelser for deres Udvikling idethele end
de, drr sidde paa den imod Land vendende Side, de formere sig
derfor stærkere, medens disse sidste vantrives, og paa denne Maade
daniler der sig da med Tiden mellem Den og Revet en bred Kanal,
i hvilken Vandet som ovenfor beskrevet ofte viser sig saa dybt, at
store Skibe mageligt kunne kaste Anker der som i en velindrettet
Havn.
Paa dette Stadium er Kystrevet altsaa bleven forvandlet til