Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

444 Havet. et Voldrev, et Udviklingstrin i Processen, som forekommer ved mange as Åerne i Koralhavet og paa hvilket blandt andet Bora- bora i Selskabssernes Archipel afgiver et saa charakteristisk Exempel. Denne lille D bestaaer nemlig af et kegleformigt Bjerg med to Toppe, der ligger midt i en rolig og stille Lagunso, til hvilken der kun findes en eneste smal Indsejling fra Havet. Voldrevet er ikke som ved de fleste- andre Ser snart overflyttet af Havet og suart hævet over Vaudspeilet, paa nogle Steder nogent og paa andre bevoxet men det er overalt bedækket med Kokospalmer, saa at Revet som. et herligt smaragdgront Belte slynger sig udenom den lille D. Tilsidst kominer der en Periode, da Ceutraloen ved den fort^ satte Samkiling aldeles forsviuder under Bolgerne og kun det ring- formige Noldrev bliver tilbage som Minde om det snukne Land. Bi have da en Atol, det vil altsaa sige et kredsformigt Koralrev med een eller flere Aabuinger, der fore ind til eil indelukket Cen- tralso eller Lagune. Koralrevets Omrids antyder Formen af den Kyst, som det fordum omgav. Prospekter Fig. 69 viser os Ben Wltsunday, en Atol i Pomotugruppen, i hvis Lagunso der endnu rager enkelte lave Klippetoppe op over Vandspejlet som Gravsteue over det forsvundne Land. Efter Revenes Størrelse lader det sig beregne, at hele den Laudstrækning, som paa den herdeskrevue Maade er gaaet tabt i det stille Hav, idetmindste har udgjort 20,000 Kvadratmile, eu Angivelse der dog sandsynligt er langt uttder Virkeligheden, da der sikkert har været Partier, hvis Sænkning er gaaet saa rask for sig, at Korallerne ikke have kunnet holde sig ved Havets Overflade. Sporgsmaalet om, hvorfra Havuandets Saltindhold hidrører, er ofte tidligere bleven besvaret paa en urigtig Maade. Der har endog været Videnskabsmand, som antog, at Saltet opstod af sig selv i L.ceauets Skjod, en Theori, der ikke er synderlig bedre eud den Forklaring, der undertiden gives til Born, at Vandet er salt, fordi Skipperne hvert Aar kaste flere Tonder Salt i Havet. Phæ- nomeuet er imidlertid i og for sig let nok at tyde, naar man i Tanken vil gaae tilbage til Jordklodens tidligste Udviklingstrin. Da de i Urtidens Atmvsyhære svcrveude Vanddampe uemlig tilsidst ved Afkjoling fortættede sig og faldt ned som Regu, optog Vandet,