Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
444
Havet.
et Voldrev, et Udviklingstrin i Processen, som forekommer ved
mange as Åerne i Koralhavet og paa hvilket blandt andet Bora-
bora i Selskabssernes Archipel afgiver et saa charakteristisk Exempel.
Denne lille D bestaaer nemlig af et kegleformigt Bjerg med to Toppe,
der ligger midt i en rolig og stille Lagunso, til hvilken der kun
findes en eneste smal Indsejling fra Havet. Voldrevet er ikke som
ved de fleste- andre Ser snart overflyttet af Havet og suart hævet
over Vaudspeilet, paa nogle Steder nogent og paa andre bevoxet
men det er overalt bedækket med Kokospalmer, saa at Revet som.
et herligt smaragdgront Belte slynger sig udenom den lille D.
Tilsidst kominer der en Periode, da Ceutraloen ved den fort^
satte Samkiling aldeles forsviuder under Bolgerne og kun det ring-
formige Noldrev bliver tilbage som Minde om det snukne Land.
Bi have da en Atol, det vil altsaa sige et kredsformigt Koralrev
med een eller flere Aabuinger, der fore ind til eil indelukket Cen-
tralso eller Lagune. Koralrevets Omrids antyder Formen af den
Kyst, som det fordum omgav. Prospekter Fig. 69 viser os Ben
Wltsunday, en Atol i Pomotugruppen, i hvis Lagunso der endnu
rager enkelte lave Klippetoppe op over Vandspejlet som Gravsteue
over det forsvundne Land. Efter Revenes Størrelse lader det sig
beregne, at hele den Laudstrækning, som paa den herdeskrevue
Maade er gaaet tabt i det stille Hav, idetmindste har udgjort
20,000 Kvadratmile, eu Angivelse der dog sandsynligt er langt
uttder Virkeligheden, da der sikkert har været Partier, hvis Sænkning
er gaaet saa rask for sig, at Korallerne ikke have kunnet holde sig
ved Havets Overflade.
Sporgsmaalet om, hvorfra Havuandets Saltindhold hidrører,
er ofte tidligere bleven besvaret paa en urigtig Maade. Der har
endog været Videnskabsmand, som antog, at Saltet opstod af sig
selv i L.ceauets Skjod, en Theori, der ikke er synderlig bedre eud
den Forklaring, der undertiden gives til Born, at Vandet er salt,
fordi Skipperne hvert Aar kaste flere Tonder Salt i Havet. Phæ-
nomeuet er imidlertid i og for sig let nok at tyde, naar man i
Tanken vil gaae tilbage til Jordklodens tidligste Udviklingstrin.
Da de i Urtidens Atmvsyhære svcrveude Vanddampe uemlig tilsidst
ved Afkjoling fortættede sig og faldt ned som Regu, optog Vandet,